Dionne Warwick: Fra korpige til megastjerne

Uden Burt Bacharach er det ikke sikkert, at Dionne Warwick var blevet meget mere end korpige. Det er nemlig hans musik, der gav hende de største hit. Nedturene kunne han dog ikke gardere hende mod.

Hendes stemme bevæger sig som miniatureskibe i flasker.

Sådan sagde den verdensberømte amerikanske sangskriver og pianist Burt Bacharach allerede i 1967. For ham blev Dionne Warwick i 60’erne den ultimative lanceringssøjle, når hans nye sange skulle ramme bredt. I mere end 10 år lancerede hun 95 procent af hans kompositioner, og begge blev honoreret med Grammy-priser.

Dionne opbyggede en karriere som en af de største solister i den amerikanske rock’n’roll-æra. 56 af hendes singler mellem 1962 og 1998 kom på den amerikanske Top-100-liste, blandt dem ”Don’t Make Me Over”, ”I Say A Little Prayer” og ”Do You Know The Way To San Josè”.

Dionne kommer fra en gospelsyngende familie fra New Jersey. Hun er kusine til den afdøde verdensstjerne Whitney Houston, og begges mødre var en del af gospelgruppen The Drinkard Jubilairs.

Som helt ung var Dionne også med i koret, og på et tidspunkt sang de alle kor på nye indspilninger med superstjerner som The Drifters og Aretha Franklin.

Læs også: Diana Ross: Den store stemme fylder 75

Gennembruddet

Dionne og hendes tante blev ofte valgt til at synge kor på helt specielle indspilninger, og til en optagelse af Bacharach-sangen ”Mexican Divorce” med The Drifters blev Dionne bedt om at tage en bus direkte efter skole til studiet.

Bacharach opdagede ved den lejlighed, at hun egnede sig godt til demoindspilninger, når han skulle sælge sine sange til berømte solister. Det sagde unge Dionne ikke nej til, og den første Bacharach-sang, hun indsang, var ”It’s Love That Really Counts”. Den skulle indspilles af den kendte pigegruppe The Shirelles, men da pladeselskabets chef hørte hende på demoen, sagde han til Bacharach: – Glem sangen, få fat i pigen.

Dionne fik sin første pladekontrakt, mens hun stadig sang kor på berømthedernes numre. Hendes debutsingle under eget navn, ”Don’t Make Me Over”, blev udsendt i begyndelsen af 1962 og blev et flot hit og lidt af et gennembrud på USA’s Top-30-liste.

Sangen var med til at indlede hendes optur som super-fortolker af stort set alt nyt fra Burt Bacharach. Det var nyskabende og inciterende i en grad, så europæiske solister ofte nåede at kopiere dem til de engelske hitlister.

Det blev nærmest et problem for hende, at store hit som ”Anyone Who Had A Heart” og ”Always Something There To Remind Me” gik til tops på den engelske hitliste med henholdsvis Cilla Black og Sandie Shaw. Selv sagde hun i et humoristisk øjeblik med et stænk af alvor, at hun havde lyst til at kopiere det store Cilla Black-hit ”You’re My World” og udsende det som ny single i USA – faktisk gjorde hun alvor af det senere. Og i de efterfølgende år fik de to sangerinder et godt forhold til hinanden.

Magre 70’ere

Men ingen karriere uden nedture. Den første af de store kom i begyndelsen af 70’erne.

Burt Bacharach og hans trofaste tekstforfatter Hal David fik indbyrdes problemer, og selv om eftertiden viste, at partnerskabet blev genoptaget, afsluttede de her næsten 15 års samarbejde. De var ude af stand til at opfylde deres forpligtelser over for pladeselskabet, som gik konkurs, da de ikke længere havde en sikker indtægt fra nyudgivelser med Bacharach/Dionne. Sagsanlæg føg gennem luften, og Dionne fik store problemer med sin karriere.

På et tidspunkt allierede hun sig med sin veninde Linda Goodman, der var astrolog, og som rådede hende til en mindre navneændring. For en stund stavede hun så sit efternavn Warwicke, men da det ikke hjalp, og hendes plader stadig ikke solgte, droppede hun hurtigt navneændringen – og måske også veninden.

Dionne fik dog et enkelt hit i midt-70’erne. The Spinners ville have hende med i en duet med nummeret ”Then Came You”, som hun ikke brød sig om, men som hun alligevel indsang. Den blev et hit og nr. 1 i USA, men 70’erne blev ikke hendes årti.

I 1979 fik hun dog en ny pladekontrakt hos den driftige direktør Clive Davis, der ringede og sagde:

– Det kan godt være, du er ved at give op i denne business, men denne business er ikke parat til at opgive dig.

Se også: Bonnie Tyler: Den hæse stemme gav succes

Ny optur

Og ganske rigtigt – under kyndig vejledning af sangeren Barry Manilow indsang hun ”I’ll Never Love This Way Again”, og med den indledte hun endnu en periode fyldt med nye store hit.

Det inkluderede også et samarbejde med Bee Gees og specielt Barry Gibb. Gruppen havde skrevet og selv indsunget ”Heart-breaker”, men efter et kald fra Clive Davies valgte de at give den til Dionne Warwick. Brødrene producerede og sang kor, og det blev en kæmpesucces. Efterfølgende skrev Bee Gees en række andre sange, som fyldte både hitlisterne og hendes albums, og gruppen selv ventede i loyalitet næsten 10 år med at udsende deres egen udgave af ”Heartbreaker”.

I 80’erne fik Dionne Warwick slået fast, hvilket multitalent hun var. I løbet af årene var hun blevet genforenet med sin 60’er-mentor Burt Bacharach. Og det var ingen tilfældighed, at hun kom til at stå for velgørenhedsnummeret ”That’s What Friend Are For” til fordel for aidsramte og -forskning.

Burt Bacharach skrev musikken, og både han og Dionne samt de tre øvrige på indspilningen, Elton John, Gladys Knight og Stevie Wonder, fraskrev sig alle afgifter – overskuddet på 3 millioner dollar gik til velgørenhed.

Læs også: John Fogerty: Stadig fuld af rock'n'roll

Hash, rod og gæld

Siden har Dionne Warwicks status på mange måder reddet hende igennem problemer og ubehageligheder. Hun blev arresteret i 2002 i Miami lufthavn for at gemme marihuana i sin håndtaske. Sagen blev afsluttet med en bøde.

I 1993 blev hun anklaget af tv-stationen ABC News for at drive sin Warwick Foundation til fordel for aids-patienter på en måde, så 90 procent af midlerne gik til administration, dyre flyrejser på 1. klasse og de dyreste hoteller. Stiftelsen blev undersøgt, der var intet kriminelt at komme efter, men Dionne lukkede det hele ned. Efterfølgende fortsatte hun dog med at optræde ved velgørenhedsarrangementer.

I 2013 besluttede hun at lade sig erklære personligt konkurs på baggrund af skattegæld og dårlig rådgivning. Hun har betalt, hvad hun skyldte, men har fået så mange gebyrer og renter, at hun stadig har gæld.

Den nu 78-årige Dionne Warwick agter at rette op på det og har netop udsendt et nyt album ”She’s Back”.