Eric Clapton: Mr. Slowhand

Mange mener, han er verdens bedste blues- og rockguitarist. Selv er han mere beskeden og har sagt, at han ikke synes, han passer til rollen. Men i mere end 50 år har han præget rockscenen med sit store guitarspil og sine store hit.

Eric Clapton er utvivlsomt en af de mest respekterede guitarister i verden, og hans indflydelse på rockmusikken, hans opdatering af guitar-dyder fra bluesidoler som Howlin’ Wolf og B.B. King har betydet uendeligt på rockmusikkens lange bane.

Fra begyndelsen i 60’ernes travle tid, hvor han meldte sig ind og ud af den ene gruppe efter den anden, men også etablerede sig som guitarmesteren, der med tiden blev en følsom sangskriver, som f.eks. har skrevet kærlighedssangen ”Wonderful Tonight” og den hjerteskærende ”Tears in Heaven” om sin lille søn Conor, der blev dræbt, da han faldt ud ad et vindue fra 53. etage i New York.

Hans medlemskab i grupper som The Yardbirds, Cream og Blind Faith står for os, der var med i 60’erne, som både nyskabende og anderledes. Han har været igennem heroin- og alkoholmisbrug og har efterfølgende brugt penge på at give kolleger gratis afvænning.

Privat har det ikke været nemt for Clapton. Han snuppede bl.a. sin ven George Harrisons kone, Patti Boyd. Men ægteskabet kuldsejlede på grund af Claptons misbrug – han fik en datter med en anden kvinde, mens han var gift med Patti, og først i sit livs sensommer har han fundet ro med Melia McEnery. De giftede sig i 2002, og hun har født tre døtre med korte mellemrum – i 2001, 2003 og 2005.

Læs også: John Fogerty: Stadig fuld af rock'n'roll

Den ukendte far

Eric Clapton levede sin barndom i den tro, at hans bedsteforældre var hans mor og far, og at hans mor var hans ældre søster. De boede i Surrey-området i nærheden af London, og hans mor Patricia mødte som 16-årig den 25-årige soldat Edward fra Quebec i Canada. Før Clapton blev født, forsvandt soldaten imidlertid, og Patricia giftede sig med en anden tidligere canadisk soldat. De slog sig ned i Tyskland og efterlod unge Eric hos sine bedsteforældre.

I 1998 skrev Eric Clapton sangen ”My Fathers Eyes” om sin ukendte far, og det fik en canadisk journalist til at grave i sagen. Han fandt ud af, at Claptons rigtige far var Edward Fryer, som efter militærtjenesten ernærede sig som pianist på barer og hoteller i Canada. Han døde af leukæmi i 1985, havde været gift fire gange og var far til tre andre børn.

– Pyha, jeg er lettet. Jeg har altid troet, at han var bankmand, men nu viser det sig, at han var musiker, lød Claptons lettede reaktion.

Efter skoletiden begyndte Clapton på en kunstskole, som han måtte forlade, fordi han efter ledelsens mening gik mere op i musik end i forberedelser til timerne. Som 13-årig var han begyndt at spille guitar og blev ganske rigtigt opslugt af den ulmende rock’n’roll- og blues-scene i London.

Kælenavnet

I 1962 fik han engagementer som bluesguitarist på pubber, og i 1963 kom han med det unge bluesbaserede band The Yardbirds.

Det var i den periode, bandets manager Giorgio Gomelsky gav ham kælenavnet Slowhand, fordi han kunne håndtere lidt pausespil og udskifte en ødelagt guitarstreng samtidig. Kælenavnet brugte han selv siden som titel på et album.

Clapton spillede med på Yardsbirds’ hit ”For Your Lo-ve” i 1965 og de fleste numre på bandets første album, inden han forlod gruppen.

Dengang hed det sig, at han ikke ville med i en hitgruppe, men der har nok været andre grunde, for der gik ikke lang tid, før han faktisk var på hitlisten i andre sammenhænge.

Clapton havde allerede dengang en stor fanskare, og i de to år med Yardbirds havde han lært mange at kende. Inkl. Beatles – hvor George Harrison og han fik et specielt venskab.

Se også: Rod Stewart: Den rustne stemme fascinerer stadig

Blev verdenskendt

Det førte til hans hurtige karriere i trioen Cream, som også blev indgangen til det amerikanske publikum med hit som ”Sunshine Of Your Love”, ”White Room” og ”I Feel Free”.

Clapton blev på få år verdenskendt. Han var en af få eksterne musikere, der var med Beatlerne i studiet. Allerede på ”White Album” i 1968 spillede Clapton den legendariske guitarsolo på Harrison-nummeret ”While My Guitar Gently Weeps”, og samarbejdet fortsatte på en mange af Harrisons soloudgivelser efter Beatles.

Clapton spillede også på John Lennons solosingle ”Cold Turkey” og lidt med Lennons Plastic Ono Band, og det lod til, at han på mange måder havde det bedre med at være medlem af en gruppe end at være stjerne og kapelmester.

Derfor sammensatte han gruppen Derek and the Dominos, hvor hans navn ikke stod bøjet i neon. Han skrev de fleste af numrene inspireret af sin forelskelse i George Harrisons kone Patti Boyd – og specielt ”Layla” blev et hit. Desværre gik samarbejdet i gruppen galt.

Vennens kone

Pressen begyndte at få nys om rivaliseringen mellem Harrison og Clapton, som også var hjertevenner. Men enden på komedien blev, at Patti blev skilt fra Harrison og gift med Clapton, og utrolig nok bevarede de et venskab og et samarbejde.

Til gengæld gik det ikke med Patti og Eric. De forsøgte i årevis uden held at blive forældre. Og i løbet af årene fik Clapton problemer med heroin og alkohol.

Efter skilsmissen fra Patti Boyd i 1988 viste det sig også, at de havde haft et tumultarisk og voldeligt ægteskab. Alligevel lykkedes det ham at skrive nye numre, få hit med andre musikere og medvirke på et væld af indspilninger med bl.a. Bob Dylan, Roger Waters og Bee Gees og synge duet med Elton John og Tina Turner. Han lavede Bob Marleys ”I Shot The Sherif” til et verdenshit.

Læs også: Alvin Stardust: Stjerne ved et tilfælde

Den store inspiration

Clapton grundlagde i 1998 rehabiliteringscentret Crossroads på den caribiske ø Antigua. Her kan musikere søge om at blive indlagt for at blive stoffri.

Selv har han omsider fundet ro i tilværelsen med sin 31 år yngre kone. Han gør en dyd ud af at leve så almindeligt som muligt for en rig, verdensberømt guitarist. Han er berømt for sine velgørenhedskoncerter, og selv om han nu som 74-årig har skruet ned for aktiviteterne, er han stadig i fuld gang. I de senere år har han lavet album som ”Old Sock” og ”I still do”. På sidstnævne har han indspillet flere sange af blues-rockfænomenet J.J. Cale, som han altid har været inspireret af. Cale er manden bag to af Claptons favoritnumre ”After Midnight” og ”Cocaine”, og sammen lavede de i 2008 i gensidig beundring albummet ”The Road to Escondido”, som de begge modtog en grammy for.

J.J. Cale døde i 2013, og Clapton har gjort meget for at føre hans arv videre.