Højgravid Sofie Linde vinder pris

Sofie Linde kan føde når som helst, men alligevel havde hun trodset graviditet og mødte storsmilende op til årets Zulu Awards, hvor hun løb med prisen som Årets tv-vært.

Sofie Linde

Sofie Linde er højgravid og kan føde når som helst, da hun har overskredet terminsdatoen med en dag. Alligevel var hun mødt op til dette årets Zulu Awards, hvor hun atter kunne løbe med en pris under armen som Årets tv-vært.

Det var derfor en glad og lettet Sofie, der kunne gå på scenen og modtage publikums hyldest for tredje år i træk.

- Det er helt vildt, og jeg er oprigtig glad og rørt. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg synes Zulu Awards er den største pris, og det eneste jeg havde regnet med var veer og en hyggelig aften, sagde en storsmilende Sofie Linde lige efter hun havde modtaget sin pris.

Læs også: Inden X Factor: Morten fik to vigtige skub

Venter utålmodigt

Sofie Linde var dog også i tvivl om, hvorvidt hun skulle møde op eller ej, når det var lige oppe over, at hun kunne føde hende og DR-kollegaen Joakim Ingversens første barn. Men hun opvejede mulighederne, hvor Zulu Awards virkede mere tillokkende end en aften på sofaen.

- Hvad er det værste der kan ske? Det er, at jeg gik i fødsel, og det vil jeg gerne, for jeg er super utålmodig. Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet, fortalte Sofie Linde med sin struttende mave.

Fejres med mælkesnitte

Prisen skulle dog heller ikke fejres på sædvanlig vis med fest natten lang, men derimod med et velfortjent hvil med fødderne oppe foran tv-skærmen.

- Jeg må spise to mælkesnitter i aften. Når de andre tager til efterfest, tager jeg hjem og ser et afsnit af Årgang 0, lød det grinende fra Sofie Linde, der havde taget ægtemanden Joakim Ingversen med under armen til aftenens festligheder.

Hun var dog ikke den eneste, der var dukket op med en stor mave, da DR-kollegaen Petra Nagel også var gravid. De kunne derfor sende sympatiblikke til hinanden, når de andre slukkede tørsten i fadøl til aftenes festival-tema.  

Læs også: Patricia fra X Factor er diagnosticeret skizofren

Klar til X Factor liveshows

Den populære Sofie Linde lavede hattrick, da det er tredje år i træk hun vinder prisen for årets vært. En titel hun har sikret sig for sin værtsrolle i X Factor, der lige nu løber over skærmen hver fredag. En rolle som falder hende naturligt, da hun altid er klar med en kæk bemærkning eller et kærligt kram til skuffede deltagere. Seerne kan lige nu følge med i den nervepirrende udvælgelse af de sidste deltagere, der går videre til bootcamps og er et skridt tættere på liveshows, hvor Sofie Linde regner med at blive klar. X Factor er dog klar med en plan b, hvis det viser sig, at graviditeten trækker ud.

- Det er planen, at jeg er klar til liveshows, men lige nu tænker jeg ikke på andet end at føde. Så må liveshows komme bagefter, sagde Sofie Linde, der glæder sig til at få graviditeten overstået.

Parret har allerede afsløret, at de venter en pige, og navnet er også klar, når den lille nye kommer til verden. I radioprogrammet Mads & Monopolet røbede Sofie Linde, at hun altid har vidst, at hendes datter skal hedde Trine.

Graviditeten er dog ikke den eneste lykkelige begivenhed, der er sket for Sofie Linde i løbet af året, da det lykkelige par sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus den 15. december 2017.