Sådan vandt Emil Den store bagedyst: Bagte 19 timer i træk

Til sin 15-års fødselsdag fik Emil fire gasbrændere, flere bage-bøger og to bryllupskagestativer. Verdens yngste vinder af Den store bagedyst er ikke som andre teenagere. De sidste tre år har han skruet op for ambitionerne i køkkenet.

Ovnen er for nylig brændt sammen og erstattet med en ny. Og går man op ad trappen, træder man ind i et værelse, som fra gulv til loft er fyldt med springforme, tærtefade, bage-bøger med fristende forsider, pensler, dejskrabere og silikoneforme i mange størrelser, faconer og farver. Man finder også en ”dehydrator”, en ”airbrushpistol” og en hel masse andet grej, som man skal være mere end hygge-bager for at kende navnene på.

Men det er i den grad også en elite-bager, der har hjemme i huset i Lyngby med det hårdt prøvede køkken. 17-årige Emil Obel vandt ikke bare ”Den store bagedyst” på DR i 2018. Han er også den yngste bagedyst-vinder nogensinde i alle de 30 lande, hvor tv-formatet har været vist.

Hans kager og hans passion for at lave den helt perfekte vandbakkelse og den allerbedste brombærmousse har gjort ham så berømt, at han i dag har flere end 72.000 følgere på Instagram. Derudover har han sin egen blog, hvor han videregiver opskrifter og fremgangsmåder til sine berømte kager.

Ingen kage-snob

Lad os slå fast med det samme: Der findes ingen let opskrift på Emils succes. Han er hverken født med et særligt bage-talent eller har fundet en smutvej til at opbygge de imponerende kage-værker.

– Jeg har øvet mig rigtig meget, siger Emil, som startede med at gå i køkkenet med sin mor og storesøster som 9-årig.

Dengang var det mest bare velduftende boller og chokoladekager, der kom ud af det. Men efterhånden voksede ambitionsniveauet, og familien begyndte at dyste i, hvem der kunne lave de flotteste desserter. Hver gang Emil stod med håndmixeren og køkkenvægten, fik han samme følelse: Han syntes, det var sjovt.

– Jeg kan godt lide at skabe ting og være kreativ. Og så smager kage bare virkelig godt. Jeg spiser utrolig meget kage, griner Emil og understreger, at han på ingen måde er blevet kage-snob.

Servér en roulade til en 10’er fra nærmeste supermarked, og han skal med glæde sætte et stykke til livs. Hans egne værker på kagefadene er i en helt anden liga, men bagningen har også udviklet sig til et ambitiøst projekt.

– I de sidste tre år har jeg prøvet forskellige teknikker af. Bagefter har jeg siddet med min familie og talt om, hvad jeg kunne ændre ved smagene, formerne og pynten for at gøre det endnu bedre.

Blev hjemme fra skiferie

Bagningen har fyldt meget hos Emil, efter han blev teenager. Da han for et par år siden holdt stor 15-års fødselsdag i stedet for konfirmation, fik han fire gasbrændere, to bryllupskagestativer, en masse bage-bøger, og bagefter gik han ud og købte en røremaskine for de penge, han havde fået.

Han er lykkelig for alt udstyret oppe i værelset på 1. sal. Selv de hjælpemidler, som er så avancerede, at han kun har haft brug for dem en enkelt gang eller to.

– Det er sjovt at have muligheden for at bruge nogle vilde teknikker, at der ikke er nogen begrænsninger.

Emil kendte dog godt sine egen begrænsninger, da han blev udtaget til ”Den store bagedyst”. Han var dygtig til konditorkager og lagkager, men brød var ikke hans stærke side, og den evne ville han straks træne. Også selv om prisen var høj.

Familien var nemlig på vej på skiferie. Men det blev uden Emil, som valgte at blive hjemme i køkkenet. Mens hans to søstre og hans forældre stod på ski, stod Emil derhjemme og hev croissanter ud af ovnen. Tre hold i træk blev det til, før Emil var tilfreds med både sprødhed og smag.

Øvede i 19 timer

Emil gik i benhård bage-træning både op til og under Bagedysten. Og under de sidste tre programmer stod han op klokken syv om morgenen for at gå ned og bage i køkkenet indtil klokken to om natten, kun afbrudt af lidt spisepauser og lidt fotografering til Instagram. Som sagt: En mesterbager kommer ikke af sig selv.

Under Bagedysten fik Emil bekræftet, at han også var god til at lyve. Han fortalte nemlig ingen om sin deltagelse. Så klassekammeraterne i gymnasiet troede bare, at Emils fravær skyldtes sygdom. Og når Emil gik ind til naboerne og bød dem på nogle af de mange kager, han bagte under optagelserne, trak han uskyldigt på skuldrene, når de udbrød: ”Emil, du burde da melde dig til ”Den store bagedyst”.”

Hjemme i familien var det selvfølgelig ingen hemmelighed. Bagedysten var faktisk noget af en opgave for forældrene, som hjalp med bjergene af opvask og de mange indkøb. Emil havde nemlig brug for en chauffør og et velvoksent bagagerum, når han skulle skaffe ingredienser til sine mesterværker.

I dag er opvasken og indkøbene selvfølgelig blevet langt mindre. Bagedysten er vel overstået, og lige nu er det 2. g i gymnasiet, han koncentrerer sig om.