Onsdag, 17. maj 2017 - 8:00 - af Karin Heurlin
Video: Bubber besøger danskere med psoriasis ved Det Døde Hav
”God ferie,” hører de danske psoriasispatienter ofte, inden de rejser en måned til Det Døde Hav i Israel. Men det er ingen ferie. Det er en hård og krævende behandling i bagende sol. Bubber har mødt 42 danskere med psoriasis i Israel, som alle har været på en lang rejse for at få en periode i livet uden udbrud. Se videoen fra hans besøg her:
PrintEffektiv kur mod psoriasis
Bubber har besøgt 42 meget forskellige danskere ved Det Døde Hav i Israel. Fælles for dem alle er, at de er kommet for at slippe af med deres røde, svidende og meget generende psoriasis udbrud.
I tre dage bor Bubber i deres lejr i Kibbutzen, Ein Gedi, og på flere måder bliver det et ophold, som åbner hans øjne. Både for de mange psykiske og fysiske belastninger, der følger med psoriasis. Men også for den klimabehandling ved Det Døde Hav, som patienterne lægger krop til i en hel måned langt væk fra familie, hverdag og det danske hospitalsvæsen, som har sendt dem afsted.
Hård behandling i smukke omgivelser
Ein Gedi er på grund af Davidskilden et grønt og frodigt område med palmer, træer, fugle, nærgående bjerggeder og et væld af blomster i alle nuancer af pink og rød.
Her i det varme paradis bor danskerne i små bungalows, som de deler to og to. Det lyder ikke som noget, man skal klage over. Det gør de heller ikke. Men det går dem alligevel på, når folk derhjemme ønsker dem god ferie, inden de rejser. For det her er ingen ferie. Det er et krævende behandlingsophold, som kun har et formål: At få deres voldsomme psoriasisudbrud til at forsvinde.
Mange timer i solen hver dag
Programmet er det samme hver eneste dag. Tidligt op. Afsted med bussen til to aflukkede områder tæt på Det Døde Hav. Der er en afdeling til kvinder og en til mænd. ”Solariet,” kalder nogen det. ”Lossepladsen,” har andre døbt det. Uanset hvad, kan vi godt blive enige om, at der hverken er luksus eller kulørte drinks bag væggene af bølgeblik, hvor patienterne ligger på træsenge uden en trevl på kroppen. Her skal man ikke være sart. Hverken med at vise sig nøgen eller med de primitive omgivelser.
Se galleriet her:
Bubber ved Det Døde Hav
Sie fra Hvidovre har været i klimabehandling i Israel 48 gange.
1 / 17
Hver eneste dag i mindst fem timer ligger patienterne under solen i lukkede områder. Her går tiden nærmest i stå. Hvor det er skønt at solbade under en uges ferie i Syden, så er det hårdt arbejde at gøre det hver dag i en måned.
2 / 17
Børne- og ungeholdet gør sig klar til at gå i Det Døde Hav.
3 / 17
Bubber taler med børne- og undeholdet, som er en måned væk hjemmefra uden familien.
4 / 17
Danskerholdet på vej i den daglige tur i Det Døde Hav.
5 / 17
Saltindholdet i Det Døde hav er over 30 procent. Man skal derfor huske at skylle sig grundigt efter en tur i vandet. Og ikke få noget i øjnene.
6 / 17
Nanna og hendes mor i det Døde Hav. Den otte-årige pige fra Randers har været hårdt plaget af psoriasis, men efter en måned i Israel er hendes hud fin og glat.
7 / 17
Bubber flydende i Det Døde Hav.
8 / 17
Nanna har sin mor Helena med i Israel.
9 / 17
Bubber møder de to 16-årige piger Trine og Mia, som begge ærligt fortæller om, hvordan det er at leve med en sygdom, som engang imellem får andre til at kigge.
10 / 17
En måned væk fra skolen betyder daglige lektier på værelset.
11 / 17
Danskerne kommer tæt ind på livet af hinanden, mens de er i Israel. Det betyder meget, at møde folk, som er i samme båd.
12 / 17
Børne- og ungeholdet klar til at gå i det Døde Hav.
13 / 17
Danskerene var fra 8 til 80 år på det hold, Bubber besøgte. Men på trods af aldersforskellen var fællesskabet stærkt.
14 / 17
Hele holdet i Israel.
15 / 17
Under sit ophold i Israel fik Bubber både øjnene op for, hvordan det er at leve med psoriasis. Men også for den klimabehandling, som patienter lægger krop til en i en måned.
16 / 17
Tiden går langsomt
Det er netop tid i solens stråler, som er den vigtigste faktor i behandlingen. Derfor skal patienterne solbade hver dag i fem-seks timer, mens en sygeplejerske med jævne mellemrum går en runde og holder øje med, at ingen får forbrændinger.
Solbadning lyder måske ikke som en straf, når man går rundt hjemme i Danmark og længes efter en ferie i Syden. Men når man ligger der hver eneste dag i en måned, er det altså mere en nødvendighed end en nydelse. Særligt når man tænker på varmen, som tit er så kvælende, at der går et lettelsens suk gennem forsamlingen, når et par vindpust rammer.
Der er nok ikke mange steder, at tiden går så langsomt, som den gør der bag bølgeblikket. Urene bliver i hvert fald tjekket meget ofte.
8-årige Nanna ramt af psoriasis
”Det er kedeligt, kedeligt, kedeligt,” siger otte-årige Nanna Jensen fra Randers om den daglige solbadning, som er en hård kamp både for hende, men også for hendes mor. At få et barn til at ligge stille så længe, kræver en hel del overtalelse og mange timers underholdning på telefonen.
Men Nanna er nødt til at ligge i solen for at få det bedre. Lige inden hun skulle starte i 0. klasse gik hendes psoriasis i udbrud første gang, og det har i perioder været så slemt, at både hendes ansigt og krop var ramt.
2-årige Ida hjælper sin psoriasis- og psoriasisgigtramte mor
Fortalte det i skolen
Det er ikke sjovt at starte i skole, når man har tykke, kløende og røde udbrud, som man hele tiden skal forklare. Nanna ville selvfølgelig helst bare ligne de andre, og hendes mor, Helena, kunne ikke undgå at bemærke, hvordan hendes datter tit trak sin krave i blusen op foran ansigtet for at dække sig til.
- I starten sagde Nanna, at jeg ikke måtte sige det til nogen, men det var jeg jo nødt til, for alle kunne jo se det. Da jeg først havde fortalt om hendes psoriasis på skolen, blev det heldigvis lettere for Nanna. Så holdt folk op med at spørge, siger Helena, som også har været vidne til de mange fysiske ubehag, som Nanna har kæmpet med.
- Nogen gange var det så slemt på hendes ben, at hun kradsede sig til blods, og jeg kunne slet ikke få lov til at smøre hende.
Alle anstrengelserne værd
Alt det kan Nanna heldigvis ikke huske. Børn har som bekendt en særlig evne til at glemme, og da Bubber hende, er hendes ophold næsten slut for denne gang, så Nanna går rundt med glat og solbrændt hud. Hun ser så fin ud, og hendes mor er slet ikke i tvivl om, at det er alle anstrengelserne værd.
- Hvis vi ikke havde været her, ville hun have psoriasis over det hele. Vi har også kæmpet med næb og klør for overhovedet at komme herned. Lægerne ville først give hende forskellige former for medicin, men det ville vi ikke byde et så lille barn, siger Helena, inden hun gør Nanna klar til næste faste punkt i dagsprogrammet: Turen i Det Døde Hav.
Specielt at flyde i det Døde Hav
Det er en meget speciel fornemmelse at ligge og flyde på ryggen i vandet, som indeholder mere end 30 procent salt og også en lang række mineraler.
Den danske gruppe flyder rundt ved siden af hinanden med tæerne vippende oppe i havoverfladen og med salige udtryk i ansigterne, inden de efter et kvarter skal op og skylles grundigt. Så står den igen på solbadning inde bag blikvæggene, hvor minutterne snegler sig afsted.
Der er ikke noget at sige til, at den danske flok er kommet tæt ind på livet af hinanden, for der er ikke meget andet at lave end at tale sammen. Det gør de til gengæld også godt. Selvom de er vidt forskellige, og den yngste er 8 år og den ældste 80, så har de et helt særligt sammenhold og en indforstået jargon. De er selvfølgelig også i samme båd. Eller i hvert fald i samme hud.
Læs hele Bubbers reportage i denne uges Ude og Hjemme.
