Neil Sedaka: Den evige hitmager

Neil Sedaka optræder stadig med sin høje lyse, kraftige tenor, der gav genlyd i popmusikkens USA fra 1957 – og snart efter i resten af verden. Og så er han netop fyldt 80 år.

Portræt af Neil Sedaka

Selv om mange misforstod lyden og troede, at Neal Sedaka var en pige, blev det hurtigt klart, at han var en flot ung fyr med en usædvanlig stemme og et usædvanligt talent som både sangskriver og sanger.

Fra slutningen af 50’erne skrev han en stime hits til sig selv og kolleger, som i dag hører til den amerikanske sangskat. ”Oh Carol”, ”Happy Birthday Sweet Sixteen”, ”Breaking Up Is Hard To Do” og ”Laughter In The Rain” er bare enkelte eksempler.

De fleste er skrevet fra 1957 til et stykke ind i 80’erne, og mange er genbrugt og kopieret i en uendelighed.

Så sent som i 2004 var hans ”Solitaire” nr. 1 på den amerikanske Top 100-liste i en version med Clay Aiken, og året efter blev Tony Christies version af Sedakas ”Is This The Way To (Amarillo)” – for anden gang et hit – og helt usædvanligt for en 30 år gammel sang lå den nr. 1 på den engelske hitliste i hele syv uger.

Læs også: Paul Anka: En af de største croonere

Hurtig berømmelse

Neil Sedaka blev grebet af 50’er-doowop-musikken og den tidlige rock’n roll. Hans far var taxachauffør og havde ingen musikalske interesser, men hans mor elskede klassisk musik og tog gerne ekstra job for at få råd til sønnens pianotimer.

Men Neil ville alt andet end det klassiske. Hver gang, hans mor var ude af døren, begyndte pianoet at vibrere med de nyeste rock’n’roll-rytmer, og snart dannede han og skolekammeraterne bandet The Linc-Tones – som mange år efter uden Sedaka blev til hitorkestret The Tokens, mest kendt for ”The Lions sleeps tonight”.

Samtidig fandt han sammen med naboens søn Howard Greenfield, som skrev digte og drømte om at blive forfatter. De to begyndte at skrive sammen, og få år efter var de verdensberømte.

Kærligheden banede vej

Neil havde en teenage-flirt med den jævnaldrende Carole King, som boede i nabolaget. Hun havde fået en tjans med at skrive sange til kendte popstjerner hos musikforlæggere i New Yorks Brill Building på Broadway.

I løbet af ingen tid sad Neil og Howard i naborummet med et piano og skrev sange. De skulle sendes til kendte solister, og det blev bl.a. Connie Francis, der indsang og hittede med Sedaka/Greenfield-numre som ”Fallin’” og ”Frankie”.

Ved et af deres første møder sad Connie og hørte de nyskrevne sange, mens hun konstant noterede i sin dagbog. Sedaka spurgte, om han måtte læse, hvad hun havde skrevet, men hun stak hurtigt bogen af vejen med et ”niks”. Connie syntes ikke om numrene, men da de spillede det sidste, ”Stupid Cupid”, sagde hun: ”I har lige givet mig det næste store hit”.

Ved mødet fik Sedaka/Greenfield også idéen til sangen ”The Diary” (dagbogen, red.), som blev Neils eget store gennembrud.

Kort efter skrev han sin kærlighedssang til Carole King ”Oh Carol”, som i virkeligheden handler om ulykkelig kærlighed, fordi hun valgte Neil fra og giftede sig med tekstforfatter Gerry Goffin.

Til gengæld elskede millioner ”Oh Carol”, som blev gennembruddet, der har givet Sedaka mulighed for at turnere og lave hit overalt. Både på sit modersmål, men også på italiensk, fransk, japansk og tysk.

Se også: John Denver: Mobbet af sine musikalske kolleger

Hård konkurrence

Fra 1957 til 1964 lå Neil Sedaka hver uge på de amerikanske hitlister.

I samme periode, i 1962, giftede han sig med Leba, som han mødte, da han optrådte på hendes mors hotel i Catskills-området i staten New York.

Midt i 60’erne blev han på hjemmebane næsten sat skatmat, da den britiske invasion med Beatles i spidsen ramte hitlister og store koncertscener. 

Men Sedaka og Greenfield tog kampen op og skrev til andre kendte kunstnere som The Monkees, The 5th Dimension og Frankie Valli.

Sedaka tog på turné i lande, hvor hans plader stadig kom på hitlisterne, og da vi ramte 70’erne, flyttede han for en stund til England med sin familie, bl.a. fordi den nydannede gruppe 10cc ville producere et album med ham.

Det blev begyndelsen på Neil Sedakas comeback, der for alvor etablerede ham som en af de store singer/songwriters.

Læs også: Alvin Stardust: Stjerne ved et tilfælde

Flot comeback

I London mødte han bl.a. Elton John ved et party i 1973, og da han netop havde etableret pladeselskabet Rocket Records, tilbød han Sedaka at genopbygge hans karriere i USA.

Det blev en fantastisk tid. Det lunede en del at blive genopdaget og genaccepteret på hjemmebane. Sedaka havde skrevet sange i den stille periode, og nu præsenterede han en sand sværm af sange, han havde haft svært ved at afsætte.

En af hans mest kendte sange fra perioden, ”The Hungry Years”, handler netop om den tid, han selv kaldte en nedtur. Og så regnede det med millionsælgere igen, topplaceringer med sange som bl.a. ”Laughter In The Rain”, ”Bad Blood” (med Elton John på kor), ”Queen Of 1964” og ”Love In The Shadows”.

En del af hans albumnumre blev hentet frem af andre. F.eks. kunne Andy Williams og The Carpenters trone på hitlisterne med ”Solitaire”, og ægteparret Captain and Tenille blev nr. 1 i USA med hans ”Love Will Keep Us Together”.

Midt i denne overflod af nye sange blev Sedaka og Greenfield enige om, at de begge skulle have nye sangskriverpartnere for at få friske input. Det skrev de den smukke ”Our Last Song Together” om – som også blev et hit.

Sedaka fortsatte for en tid med Phil Cody, men kunne ikke undvære samarbejdet med Howard Greenfield. De fortsatte i 80’erne, indtil Greenfield og hans mandlige kæreste med få dages mellemrum i 1986 døde af aids.

I de senere mange år har Neil Sedaka haft en travl koncertkalender. Han har ikke udsendt mange plader eller nye sange, men har medvirket på en lang række duetter bl.a. med Elaine Paige og Engelbert Humperdinck.

Der er også lavet op til flere musicals om Neil Sedakas karriere og liv – den bedst kendte her til lands er den engelske ”Laughter In The Rain”, som havde premiere på Churchill Teatret i London i 2010.