Trine Appel faldt om med hjertestop foran familien: Døden skræmmer mig ikke mere

Vi har set hende som nissemor i julekalenderen Pagten, og kigget på hende uge efter uge i dramaserierne Hotellet og Taxa. Men for tre år siden var Trine Appel pludselig hovedperson i en dramatisk scene, som ingen havde set komme. Hun faldt om hjemme i stuen foran sin familie, og i flere minutter slog hendes hjerte ikke længere. Nu ved hun, hvordan det er at være død. Og det er faktisk et rart sted at være.

Skuespiller og forfatter Trine Appel var 45 år. Lige midt i livet. Og lige midt i en helt almindelig hverdags-morgen, hvor hendes 10-årige søn Leo sad og spiste havregryn, og hvor resten af familien havde travlt med at gøre sig klar til at komme ud ad døren. Lige der, midt i stuen den 23. november 2017, døde Trine. Mellem fem og ti minutter slog hendes hjerte ikke længere.  

Ingen havde selvfølgelig set det komme. Slet ikke Trine, som var godt i gang med at skrive børnebogen Fortidens Port, og som var så sikker på sin egen fremtid, at hun allerede havde planlagt to bøger mere i samme serie.  

 

Skulle pludselig kaste op

Men den morgen vågnede hun med et ubehag i kroppen. Et ubehag, som pludselig gjorde, at hendes mand måtte komme styrtende med sauterpanden, da hun skulle kaste op.  

- Ad, udbrød Leo forståeligt nok fra sin plads ved morgenbordet.  

Kun et øjeblik efter kunne situationen ikke længere klares med en sauterpande og et ”Ad”. Nu kom det til at handle om liv og død, da Trine pludselig mistede bevidstheden. Hendes mand nåede heldigvis at gribe hende, og han fik hende efterfølgende lagt i ”sidestilling”. Men det krævede alle hans kræfter. Så voldsomt gik Trines krop i krampe. 

Læs også: Jeg bad min kolega om børn

Et blik som en zombie 

Den morgen reagerede alle i familien på hver deres måde. Trines ældste søn, 21-årige Viktor, ringede 112. Bagefter tog han sin lillebror Leo med ind på værelset for at skåne ham for dramatikken. Trines mand, skuespiller Søren Poppel, stod ved sin kone. Han råbte til hende. Kaldte hendes navn. Og klaskede hende på kinderne for at få hende til at vågne. Men når han kiggede i hendes øjne, mødte han kun et blik som fra en zombie. Alt liv var forsvundet. Og hendes hud blev mere og mere blålig.  

Var ikke alene i døden

I dag er det tre år siden, Trine faldt om i sin egen stue, og hun har tænkt meget over, hvad der skete med hende i de minutter, hvor hendes hjerte stod stille og alt liv forsvandt fra hendes øjne.  

- I film er det tit noget med, at man går gennem en lang, hvid tunnel. Eller at man ser Gud. Det oplevede jeg ikke. Men jeg oplevede, at jeg var et meget dejligt sted, og der var rigtig rart og trygt. Og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg ikke var alene. Om det var Gud eller min afdøde far, der var der, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der ikke var noget at være bange for.

Fik hjertestød i stuen 

Hjemme i familiens lejlighed i Nyhavn var der selvfølgelig alt at være bange for den forfærdelige morgen, da stuen i løbet af ingen tid blev fuld af redningsfolk, som kunne konstatere, at Trine havde hjertestop. Trines mand og børn fortrak sig til andre rum, men de kunne alle høre, hvordan paramedicineren talte ned til næste hjertestød, og hvordan hjertestøderen gav den uhyggelig lyd fra sig, som man kender alt for godt fra film, når håbet synes at være ude. 

Heldigvis vendte håbet tilbage i stuen. Efter tredje stød begyndte Trines hjerte at slå igen.  

Læs også: Julie mistede sin mand til Alzheimers: Jeg måtte slippe Bjørn

Jeg havde jo været død

Da hun nogle timer efter langsomt kom til sig selv på Rigshospitalet, hørte hun sin mand og en sygeplejerske stå og tale sammen ved siden af sengen.  

Der var lettelse i deres stemmer. For de var enige om, at Trine havde fået mere farve.  

- Jeg tænkte: Hvad snakker de om? Men så forstod jeg, at jeg selvfølgelig havde set helt anderledes ud. Jeg havde jo været død, husker Trine, som var indlagt i to uger. Undervejs fik hun indopereret en ICD, som er en slags udvidet pacemaker, der automatisk vil starte Trines hjerte, hvis det igen skulle gå i stå.  

Skruet op for medicinen

Sandsynligheden er dog lille nu, hvor Trine får hjertemedicin. Medicinen fik hun faktisk allerede i forvejen, efter hun tilbage i 2013 fik konstateret hjertekramper. Men efter hjertestoppet blev doserne skruet op. Og det gjorde alvoren også.  

Toplykkelig for at være i live

At havde været væk fra livet i flere minutter, sætter sine spor på godt og ondt. I starten var Trine mest af alt overvældet af glæde bare over at få lov at vågne hver morgen.  

- Når jeg slog øjnene op klokken fem om morgenen og kiggede ud ad vinduerne fra 14. etage på Rigshospitalet, følte jeg en kæmpe taknemmelighed. Jeg var var toplykkelig for at være i live, smiler Trine, som samtidig havde det svært ved tanken om, hvad hendes familie havde været vidner til under hendes hjertestop. 

Kontaktede hospitalspræsten

- Jeg syntes, det var uhyggeligt at tænke på, hvad mine børn og min mand havde oplevet. Men vi har efterfølgende talt meget om det. Helt ned i detaljen. Hvor stod du? Hvor stod jeg? Vi har virkelig gennemlevet den morgen, og til sidst kunne vi nærmest ikke tale mere om det, siger Trine, som selv kontaktede en hospitalspræst, så snart hun havde kræfter til at skrive en mail fra sin hospitalsseng.  

- Jeg har haft et hjertestop og ligger på 14. etage. Og jeg vil meget gerne tale med dig, skrev hun til hospitalspræsten Lotte Blicher Mørk, som mødte op dagen efter. Og faktisk har de to talt sammen med jævne mellemrum lige siden.  

Usynlige ændringer i Trines liv

Døden sætter de store tanker og samtaler i gang. Og døden har også ændret Trines måde at leve på. Ikke at hun har haft behov for at kaste sig ud i elastik fra høje broer eller vende familiens liv 180 grader.   

- Jeg var jo glad for den måde, jeg levede i forvejen, som hun siger. Men der er kommet mere usynlige ændringer.  

Som da Trine satte sig ned for at skrive videre på sin bog Fortidens Port. En fantasy-roman, der handler om fem søskende fra en udsat familie på Lolland-Faster, som søger 700 år tilbage i tiden for at opklare mordet på Erik Klipping. Efter hjertestoppet kom troen til at fylde mere på siderne, ligesom Trine kredsede endnu mere om, hvor forskelligt de fem søskende skulle reagere i en krisesituation. Fra sin egen stue hjemme i Nyhavn vidste hun jo, at alle har sin måde at handle på, når hvert minut tæller og katastrofen lurer.

Hurtigt oppe på hesten igen  

Selv oplevede Trine, at hun hurtigt kom op på hesten igen efter sit hjertestop. I bogstavelig forstand. Så snart hendes operationsar var helet, tog hun ud til sin hest Niñato, som hun selv har reddet til, og som hun beskriver som nærmest et familiemedlem. Gensynet fik hesten til at lave bukkespring af ren begejstring. Og Trine lavede indre bukkespring, da hun igen sad på en hesteryg og travede gennem skoven.  

Følelsen var stort set den samme, da hun to en halv måned efter sit hjertestop startede på DR, hvor hun både skrev og spillede satire på P1. Når man kan få danskerne til at grine af live-radio, kan man næsten ikke være mere i live. 

Bedre til at sige nej

Trine er meget i live nu, hvor hun har indset, at det ikke er en selvfølge. Derfor passer hun også bedre på, hvad hun fylder livet med.  

- Jeg gider ikke mere bullshit. Hvis der er et job eller en relation, jeg ikke har lyst til, så siger jeg nej. Som de fleste har jeg været lidt konfliktsky, men det er jeg ikke mere. Der er nok nogen, der mener, jeg har smækket lidt rigeligt med døren de sidste år. Men sådan må det være, siger Trine