Anna snød sig til et liv på første klasse

Den nye Netflix-serie "Inventing Anna" er baseret på historien om Anna Sorokin, der snød og bedrog de fineste selskaber i New York. Men hvad er egentlig den rigtige fortælling om den obskure sag?

Inventing Anna er en af de nyeste serier på streaming-tjenesten Netflix.

Serien er lavet på den mærkværdige historie om Anna Sorokin, der med hjælp fra udstråling og løgne snød og bedrog i de fine selskaber i New York. Hun endte også med at blive dømt for bedrageri. Men hvad er egentlig den rigtige fortælling om den obskure sag?

Dyre hoteller og vilde rejser

I 2013 dukkede en ung kvinde ved navn Anna Delvey op i New York. Hun var 22 år, succesfuld og lige på nippet til at få adgang til 600 millioner kroner fra sin familie.

Hun fik lynhurtigt etableret sig i de rigere kredse i New York. Hun boede på dyre hoteller og tog på de vildeste rejser, så det var et chok, da hun i 2017 blev anholdt for bedrageri.

Det viste sig, at Anna Delvey ikke var hendes rigtige navn, og hun var heller ikke millionærarving. Hun kom fra en helt almindelig russisk familie.

Hvordan lykkedes det for en middelklasse-pige at snyde sig ind i New Yorks jetsetmiljø?

Det kan du se i videoen øverst i artiklen.