Torsdag, 9. december 2021 - 8:00 - Vært: Simone Baadsgaard Fotograf: Gregers Overvad Video og stills: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Peter Grosen, Thomas Laursen, Thomas Wilmann/Ritzau Scanpix, TV 2 Grafik: Andreas Højland-Nielsen, Charmaine McLean
“Jul i Valhal”-karakter boede i en skov i to år
Husker du Emma fra “Jul i Valhal”, der spurgte “Skal vi spille pebernød”? Hun har været på en alternativ rejse siden julekalenderen.
Clara Bahamondes, der spillede Emma i “Jul i Valhal”, har nemlig ikke valgt den klassiske vej, hvor man går i gymnasiet eller tager en videregående uddannelse, som mange andre unge mennesker gør.
Hun tog derimod to år ud af kalenderen for at bo i en skov tæt på naturen, være selvforsynende og finde sig selv.
Nu er hun tilbage i Danmark, og hvad drømmer hun så om nu?
Det kan du blive klogere på i videoen i toppen af artiklen.