Kendt radiovært får tv-program

Er det nemmere at blive mor anden gang? I den nye serie ”Mor 3.0” inviterer Christina Sander os med på rejsen fra brændende at ønske sig et barn mere til panikken over, at der ligger to i maven.

Når tre skal blive til fem

Christina Sander og hendes kæreste Michael har længe drømt om et ekstra familiemedlem. De bliver alligevel overrasket, da de til første scanning hører hjertelyd fra mere end et barn.

Med familieforøgelsen er københavner-lejligheden blevet for lille og hænderne for få, og så giver den direkte flashback til den svære efterfødselstid med førstefødte. For hvordan fordeler man sin opmærksomhed og hverdagens pligter – og samtidigt husker at passe på sig selv – når man er mor til tre børn under tre år?

Se Mor 3.0 på ALLY

I første afsnit er Christina på vej til en ny scanning og tænker tilbage på, hvor virkeliggørende det var, da de første gang fik en 3D-scanning af deres søn, Marlon. Nu er turen kommet til tvillingerne.

Derudover har Christina fået et ubesvaret opkald fra deres ejendomsmægler. Familien har nemlig sat sommerhuset til salg for at få råd til at købe et nyt hus. Kommer ejendomsmægleren med gode eller dårlige nyheder, og når de at flytte, inden tvillingerne melder deres ankomst?

Følg med i Christinas rejse, fra de første scanninger til de to tvillinger er født. Du kan allerede se de første tre afsnit af Mor 3.0 i din ALLY-app. Nyt afsnit udkommer fast hver onsdag.