Forrådt af sine nærmeste - del 1:2

Det skulle have været en god dag for Abdul og hustruen Joyce. De havde været gift i seks år og det ville de fejre sammen om aftenen.

Abdul ville bruge dagen på at tage på fisketur sammen med vennen George i en af de nærliggende floder i Ghanas smukke natur.

De to havde kendt hinanden, siden de var teenagere, og George og hans kone var venner med Abdul og Joyce.

Abdul anså George som sin bedste ven overhovedet. ”Vi er blodsbrødre, og vi vil gå i døden for hinanden. Så stærkt er vores venskab”, havde Abdul engang sagt.

Og som den betænksomme ven George var, havde han – i kraft af sit arbejde som forsikringsagent – solgt en masse livsforsikringer til Abdul.

Da Abdul ikke havde givet lyd fra sig ved 18-tiden, blev Joyce urolig og kontaktede George, men han hævdede, at han slet ikke havde været sammen med Abdul den dag.

Bagefter kontaktede hun andre venner og resten af familien, og mange tog ud for at lede efter ham.

De fandt hans bil, og et stykke derfra lå hans båd ved bredden. Men der var intet spor af Abdul. Om aftenen kontaktede Joyce politiet, og de iværksatte en officiel eftersøgning.

Under eftersøgningen bemærkede politiet, at der i nærheden af Abduls båd svømmede omkring 20 store krokodiller rundt, og politiet mente derfor, at Abdul kunne have mødt sit endeligt i gabet på en af dem.

Efter 44 dage blev den officielle eftersøgning indstillet – til stor fortrydelse for den savnedes mor, Benedicta.

De fleste andre holdt fast i teorien om, at Abdul var faldet overbord og blevet spist af krokodiller. Men ikke Benedicta.

Hun blev ved med at ringe til politiet og trygle dem om at genoptage efterforskningen af hendes søn, for hun var overbevist om at der var tale om en forbrydelse, og ikke en ulykke.

Men der var ingen, der ville lytte til hende.

Joyce derimod, forsøgte via retten at få udstedt en dødserklæring over Abdul, så hun kunne få udbetalt den gigantiske forsikringssum, hans død havde afstedkommet.

Anmodningen blev afvist, fordi man ville have mere sikre beviser på, at Abdul virkelig var død.

Nogle måneder senere gjorde en fisker et opsigtsvækkende fund, nemlig en T-shirt som havde tilhørt Abdul.

Og to dage senere fandt man på flodbredden hans jagtlicens og en kasket.

Joyce mente, at ejendelene var de endegyldige beviser på, at hendes mand var død, og at hun derfor skulle have pengene udbetalt.

Dem fik hun næsten samtidig med, at en privatdetektiv, der var hyret af Abduls mor Benedicta, kunne fremlægge en opsigtsvækkende rapport.

Han havde fået Abduls T-shirt undersøgt for at fastslå, hvor længe den havde ligget i vandet. Konklusionen var, at den højst havde ligget i vandet i en uge, nok nærmere to eller tre dage.

Og Abduls jagtlicens havde slet ikke været i berøring med vand, og kasketten var besynderligt nok helt uberørt af vand og mudder.

Alt tydede på, at Abduls T-shirt var smidt i vandet for nylig, og at de andre genstande var blevet placeret på bredden på samme tidspunkt. Men da var sagen blevet henlagt af politiet.

Efter Abduls død havde George sagt til sin hustru, at hun en dag ville blive skiftet ud med en noget mere velhavende kvinde.

”Joyce og jeg har for flere år siden lagt planer, og dem er hverken du eller Abdul en del af”, sagde George til hende under et skænderi.

Efter at have fået udbetalt livsforsikringen var Joyce klar til at leve et nyt, luksuriøst liv.

Snart efter blev George skilt fra sin hustru og til manges undren flyttede George direkte ind hos Joyce.

Parret blev gift og ægteskabet gjorde selvsagt drabsefterforskerne mistænkelige, selv om sagen var henlagt.

Georges ekshustru fortalte politiet, at George og Joyce havde haft en årelang affære.

Hun kunne også fortælle, at George havde været med Abdul på fisketur, selv om han hele tiden havde nægtet det…