I lovens navn

28-årig mand dræbt på Bornholm: Racisme eller hævn

13. oktober 2020 af Bent Isager-Nielsen Foto: Panthermedia
I denne uge fortæller Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager-Nielsen, om den 28-årige mand med tanzanianske rødder, som blev myrdet på Bornholm. Var det tale om et racistisk motiveret drab?

Kan du ikke fortælle lidt om hadforbrydelser og om den meget omtalte drabssag fra Bornholm, hvor to etniske danskere sidder varetægtsfængslet for drabet på en ung mand med afrikanske rødder?

Er der efter din mening tale om en hadforbrydelse med racisme som motiv?

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Venlig hilsen SF

Hej SF

Et godt og relevant spørgsmål i en tid, hvor begrebet hadforbrydelser fylder meget i medierne.

Omtalen af sagen i medierne viser, at drabet splittede Danmark.

For mange var det – som selveste New York Times antydede – tegn på en kollektiv dansk fornægtelse af strukturel racisme.

Et synspunkt, der er delt af mange kendte danskere, blandt andre formanden for Black Lives Matter i Danmark, Bwalya Sørensen, og forfatteren Carsten Jensen.

Sidstnævnte skrev ovenikøbet på Facebook: “Hvis du vil vide noget om det mord, der i sidste uge blev begået på en sort mand på Bornholm, skal du læse New York Times. Avisen deler ikke vores nationale myte, at der ikke findes racisme i Danmark”.

Afviser racistisk motiv

Bornholms Politi og anklagemyndigheden har flere gange sagt, at der ikke er tale om racisme som motiv, og at der ikke er tale om en hadforbrydelse, men at motivet anses for at have baggrund i nogle meget personlige forhold mellem den dræbte og især den ene af brødrene.

Offeret i sagen er en 28-årig mand med dansk-tanzaniansk baggrund.

Han var ven med de sigtede brødre, hvoraf den ene havde nazitegn og ordene ”White Power” tatoveret på benet.

De er sigtet for at have dræbt den 28-årige med grov vold og ved blandt andet at placere et knæ på hans hals i slutningen af juni i år.

Læs også: Svært at skaffe fængselsbetjente

Mordet chokerede hele Danmark, og i dagene efter blev der lagt mange blomster ved det overdækkede bålsted i skoven nord for Bornholm, hvor ugerningen fandt sted (se foto).

Udefra lignede det en klokkeklar hadforbrydelse mod en sort mand med direkte reference til den sorte George Floyd, der døde under en brutal anholdelse i USA.

Det blev yderligere bestyrket af, at de indledende retsmøder blev afholdt for lukkede døre, så det stod enhver frit for at læse sin egen holdning og dagsorden ind i drabet, selv om altså både politiet, anklagemyndigheden, de sigtedes forsvarer og de involverede venner afviste et racistisk motiv.

Drager egne konklusioner

For mig har det været overraskende og skræmmende, hvordan mennesker uden kendskab til sagen – og alene ud fra deres eget verdensbillede, fordomme og holdninger – har kunnet påstå, at der var tale om racismemotiv, når det så klart blev afvist af sagens parter.

Der var endda journalister, der brugte argumentet, at man aldrig skulle lukke dørene i så alvorlig en sag.

Læs også: Hvorfor blev Malthe anklager for pædofili?

Argumentet var vist, at hvis ikke pressen får fuld adgang til alle retsmøder, når den vil, drager den sine egne konklusioner.Jeg er enig i, at man ikke kan styre pressen, så pressen må styre sig selv og henholde sig til det, myndighederne siger, indtil sagen på et tidspunkt skal afgøres i retten.

Til den tid kan enhver jo følge med i detaljerne, herunder motivet i sagen.

Motivet er afgørende

Nu er det så kommet frem, at brødrene og den dræbte er særdeles gode venner, men at brødrenes mor kort tid før drabet fortalte dem, at den myrdede havde voldtaget hende og været upassende over for hende nogle uger tidligere.

Anklagemyndigheden på Bornholm har bekræftet, at den af brødrene, der er sigtet for selve drabet, fra start af over for politiet har forklaret, at motivet var hævn over den afdødes overgreb på moderen.

Læs også: Kun få mordere er sindssyge

Man skal i sager om mulige hadforbrydelser holde tungen lige i munden.

Det afgørende er ikke, om en gerningsmand for eksempel har et hagekors tatoveret på sig, når han begår vold eller drab.

Det afgørende er, hvilket motiv han har. Så nej – jeg tror ikke, at der er tale om en hadforbrydelse, men et drab med hævn som motiv.

Hele sandheden får vi først ved domsforhandlingen.

Venlig hilsen Bent

Sponsoreret indhold