Brev til Benter Isager-Nielsen: Tør jeg lade mit barnebarn gå alene ud?

Hej Bent!

For nogle uger siden var jeg hos mine børn. Mit barnebarn, en pige på 15 år, ville besøge en veninde.
De havde aftalt, at hun skulle overnatte. Hun var vant til at gå den vej, og ingen kunne køre hende, fordi alle havde fået noget at drikke.
Hendes forældre syntes, at det var helt i orden, at hun gik selv. Det syntes jeg ikke. Det var mørkt og tåget, og da jeg ikke drikker alkohol, kørte jeg hende.
Man hører så meget, og jeg tænker på de grimme sager, der har været. Mit barnebarn er meget selvstændigt og færdes overalt. Er det mig, der overreagerer?

Venlig hilsen Mormor

Hej Mormor!

Tak for et relevant spørgsmål, som viser, hvor forskelligt man kan se på tryghed. Jeg har før været inde på den faktuelle tryghed modsat den oplevede tryghed. Det er jo sådan, at man sagtens kan føle sig utryg på egne eller – som i dit tilfælde – andres vegne, uden at der reelt er grund til det.

Derfor er det så svært at definere tryghed. Omfanget af kriminalitet spiller selvfølgelig ind, men mediernes måde at behandle tingene på har bestemt også indflydelse.

Det, du tænker på i forbindelse med dit barnebarn, er jo nok overfald og overgreb, men det kan også være risikoen for, at hun for eksempel bliver kørt ned af en spritbilist. Og begge dele sker desværre fra tid til anden.
Det sker bare sjældent, og den statistik bør vi trods alt forsøge at huske på.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Én grusom sag er selvfølgelig én for meget – i sagens natur især for offeret og de pårørende.
Læs også: Dette er mine yndlingskrimier

De frygtelige sager med overfald og nogle gange drab på piger og unge kvinder er få i antal i Danmark, men de har en enorm betydning og indflydelse på vores måde at se verden på i forhold til det at føle sig tryg og sikker.

I langt de fleste sager om overfald, voldtægt og drab på kvinder er gerningsmanden en person, som offeret kender i forvejen, og det sker typisk i hjemmet – offerets, gerningsmandens eller deres fælles bopæl.
Overfaldsvoldtægten eller overfaldsdrabet, altså hvor der ingen forudgående kontakt har været mellem offer og gerningsmand, er langt mere sjældne og sværere at opklare.
Efterforskningen og betydningen af den slags sager har jeg før omtalt.
Læs også: Kun få mordere er sindssyge

Lad fakta styre

Jeg synes ikke, at du overreagerer – eller at din datter eller søn for den sags skyld "underreagerer". Det er som på så mange andre måder i livet svært at sige, hvordan man mest korrekt skal forholde sig.

Men i forhold til frygt, angst, utryghed og bekymring er det nogle gange klogt at prøve at skabe sine holdninger på baggrund af fakta, kendsgerninger og sund fornuft og ikke at lade forfærdelige enkeltsager få for stor negativ indflydelse på vores liv.

Venlig hilsen Bent