Ved frokostbordet på mit arbejde taler vi af og til om de forfærdelige mordsager, som har præget overskrifterne i de senere år.
Og snakken går blandt andet på, hvem af disse mordere som egentlig er farligst. En af mine kolleger nævner Peter Lundin, fordi han (også) lod det gå ud over børn.
En anden peger på præsten Thomas Gotthard, der prøvede at skjule mordet på sin kone bag en from og kristen facade.
Jeg mener selvfølgelig også, at disse to morderes handlinger er forfærdelige. Men jeg tænker, at ubåds-Madsen og Emilie Mengs morder på mange måder er langt farligere for samfundet.
De to førstnævnte lod deres vrede gå ud over mennesker, som de kendte. I Lundins tilfælde handlede det om, at han ikke kunne tøjle sin vrede og handlede i affekt. Men de to sidstnævnte fandt tilfældige ofre, som de ikke kendte i forvejen, og de planlagde deres forbrydelser ned til mindste detalje. Hvad siger fagkundskaben, og hvad mener du?

Question

Ved frokostbordet på mit arbejde taler vi af og til om de forfærdelige mordsager, som har præget overskrifterne i de senere år.

Og snakken går blandt andet på, hvem af disse mordere som egentlig er farligst. En af mine kolleger nævner Peter Lundin, fordi han (også) lod det gå ud over børn.

En anden peger på præsten Thomas Gotthard, der prøvede at skjule mordet på sin kone bag en from og kristen facade.

Jeg mener selvfølgelig også, at disse to morderes handlinger er forfærdelige. Men jeg tænker, at ubåds-Madsen og Emilie Mengs morder på mange måder er langt farligere for samfundet.

De to førstnævnte lod deres vrede gå ud over mennesker, som de kendte. I Lundins tilfælde handlede det om, at han ikke kunne tøjle sin vrede og handlede i affekt. Men de to sidstnævnte fandt tilfældige ofre, som de ikke kendte i forvejen, og de planlagde deres forbrydelser ned til mindste detalje. Hvad siger fagkundskaben, og hvad mener du?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Alle drabsmænd var jo i sagens natur farlige i det øjeblik, de begik drabet. Men om de bliver ved med at være farlige, er noget andet.

Som udgangspunkt kan man sige, at langt de fleste drabsmænd kun slår ihjel én gang i deres liv. Det afgørende spørgsmål er bedømmelsen af deres farlighed. Jeg har mange gange været inde på dette emne, ofte i forbindelse med spørgsmål om straf, forvaring, ondskab og mental-erklæringer.

Straffen for et ”almindeligt” drab er 12 års fængsel. Det har domstolene lagt fast gennem årene, og det er stadfæstet af Højesteret. Men strafferammen for drab går faktisk fra fem års fængsel og til livstid.

Alvorlige forbrydelser

Når der bliver tale om en dom på livsvarigt fængsel, altså livstid, eller forvaring på ubestemt tid, er der altid et grundlæggende element af farlighed, som bliver vurderet af retten.

I de sager, du nævner, har præsten Thomas Gotthard fået 15 års fængsel for mordet på sin hustru Maria, mens de andre tre fik fængsel på livstid. Peter Lundin for drabet på sin samlever Marianne Pedersen og hendes to drenge, Peter Madsen for drabet på journalisten Kim Wall og Philip West for drabet på Emilie Meng og to andre alvorlige forbrydelser mod to piger.

Anbringelsesdom

Det er meget sjældent, at ét drab udløser en dom på livstid. Der skal så at sige mere til. Men i den såkaldte ubådssag var det tilfældet.

Peter Madsen er jo ikke dømt for andet end drabet på Kim Wall. I alle tilfælde, når personer sigtes for drab, bliver de mentalundersøgt af psykiatere og psykologer, og mentalerklæringen vil være afgørende for straffen og i øvrigt også for, om man overhovedet kan straffes. Er man for eksempel utilregnelig på grund af sindssyge, kan man ikke straffes, men får typisk en såkaldt anbringelsesdom på ubestemt tid på en retspsykiatrisk afdeling.

Sagens grovhed, den eventuelle planlægning og forudgående forberedelser samt som sagt mentalerklæringens vurdering af gerningsmandens farlighed er alt sammen med til at afgøre den straf, som domstolene udmåler. Det er psykiaterne og psykologerne, der anbefaler, hvilken straf, den pågældende skal have, men det er altid retten, altså domstolene, der afgør det.

Pludselig opstået vrede

Graden af farlighed er et relevant spørgsmål, I drøfter ved frokostbordet, men kompliceret at svare entydigt på.

Både Peter Madsen og Philip West planlagde deres forbrydelser, hvorimod Lundin ganske rigtigt tilsyneladende handlede ud fra en pludseligt opstået vrede. De fik alle tre en livstidsdom.

Men også hustrumorderen Thomas Gotthard planlagde på grusomste vis drabet og udførte det kynisk med efterfølgende partering af hustruens lig og forsøg på at sætte det hele i scene som en forsvindingssag.

Afgørende elementer

Alligevel undgik han en livstidsdom og fik som nævnt 15 års fængsel, tre år mere end det, man normalt får for et partnerdrab. Det er ret tydeligt for mig at se, at domstolene på baggrund af mentalerklæringerne har vurderet Madsen, Lundin og Westh som værende farligere end Gotthard.

Så uanset om et drab er sket efter planlægning eller sker spontant, vil der være afgørende forhold og elementer i den konkrete sag, og ikke mindst konkrete ting i den udfærdige mentalerklæring, der gør, at farlighed bedømmes individuelt, uanset om der er tale om et planlagt eller spontant drab.

Dømt for mord: Forskellige grader af farlighed

Hej Bent

Hej BM

Flere svar

Marcela blev dræbt efter fest

Færre drab end tidligere i Grønland

Kritik af politiet: Drabet på Emilie Meng

Dødsfald på skib: Fem fiskere blev frikendt

Han dræbte sin unge ekskæreste

Bedøvede og voldtog 60 kvinder

Nu må politiet stoppe cyklister uden grund

Må man skyde en drabsmand i selvforsvar: Helt eller skurk?

Mest læste

Ine var medafhængig til Adeels misbrug

Min far blev tævet ihjel

To dumme glas vin

Kræver ægtefællebidrag af sin eksmand: Nægter at gå ned i levestandard

Blev skilt for sønnens skyld