Efter ny lov om stalking: Mand idømt otte måneders fængsel

Du skrev tidligere på året her i bladet om ny lovgivning på områder som stalking og psykisk vold og om den nye voldtægtslovgivning, hvor man nu kan straffes for voldtægt, hvis man har samleje med nogen uden forinden at få samtykke.
Jeg hørte dig på Folkemødet på Bornholm i Det Kriminalpræventive Råds telt, hvor I debatterede vold og drab mod kvinder og herunder også kom ind på begrebet stalking.
Men hvordan vil politiet bevise stalking, og hvad er det nye egentlig? Har det ikke altid været strafbart at forfølge og chikanere andre mennesker?
Venlig hilsen GF

Ny samtykkelov om sex: Flere sager - men ikke flere domme
Hej GF
Et godt spørgsmål.
Stalking er det udtryk, man bruger, når nogen forfølger, chikanerer eller efterstræber en anden person.
Ordet er engelsk og kommer oprindeligt fra jagtverdenen og omhandler en situation, hvor man “sniger sig ind” på og forfølger sit bytte.
Det har jo altid været strafbart at begå vold mod eller true nogen, men i parforhold eller opløste parforhold har det været svært at bevise. Det har også været muligt at få et såkaldt polititilhold mod en (eks)partner, men det var ikke altid effektivt, fordi det skulle overtrædes mange gange, inden stalkeren mærkede en egentlig konsekvens.
Muligt at varetægtsfængsle
Som jeg skrev om i Ude og Hjemme nr. 13 i år, er der nu kommet en række nye tiltag på området “vold i nære relationer”. Og det er altså blandt andet specifik kriminalisering af psykisk vold og stalking.
Både psykisk vold og stalking finder typisk sted mellem personer, der kender hinanden og som tit har haft en tæt relation, ofte været kærester eller ægtefæller.

Hvis en voksen har sex med et barn under 15 år: Nu er det altid voldtægt
Egentlige trusler og vold har som sagt altid været strafbart, men netop i parforhold og nære relationer har det med den tidligere lovgivning ofte været sværere for politiet at komme igennem med en straffesag mod gerningsmanden end i situationer, hvor der ikke har været en relation i forvejen mellem parterne.
Den 1. januar i år trådte kriminalisering af stalking i kraft.
Det fremgår nu af straffelovens paragraf 242, at “den, der på en måde, som er egnet til at krænke en andens fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil tre år”.
Samtidig er der nu blevet mulighed for at varetægtsfængsle en person, der sigtes for en sådan forbrydelse. Den mulighed var der ikke tidligere, og det gav ofte problemer i forhold til at få stoppet gerningsmanden.
Blokerede vejen
En mand fra Hornsherred er den første, der nu er blevet dømt for stalking.
Han blev den 1. juli i år ved Retten i Roskilde idømt otte måneders fængsel for at have stalket sin ekskæreste. Han blev anholdt i januar og har siddet varetægtsfængslet under sagen. Manden ankede dommen på stedet, og landsretten vil så efterfølgende behandle sagen.
Den 44-årige mand er dømt for en lang række forhold i perioden fra juli 2021 og frem til januar i år.

Chikaneret af ekskæreste: Han truer med at slå mig ihjel
Han er blandt andet dømt for hærværk mod parrets fælles adresse og for at have blokeret vejen for hende, da hun kom kørende – og have ført fingre hen over hendes hals.
Den største del af dommen handler dog om sms-beskeder, som han sendte til kvinden, selv om han havde tilhold mod at kontakte hende. Dertil kommer en række opslag på Facebook, hvor han havde omtalt forholdet til sine børn, som han ikke kunne se, da han fik frataget både forældremyndighed og samværsret.
Retten i Roskilde fandt, at budskabet i opslagene på Facebook i virkeligheden var rettet mod ekskæresten, selv om hun havde blokeret ham og derfor ikke selv havde set dem.

Uskyldig mand dømt for voldtægt af lille pige
Særlige enheder
Som jeg også skrev i Ude og Hjemme nr. 13, vil både den nye voldtægtslovgivning samt kriminaliseringen af psykisk vold og stalking utvivlsomt medføre flere sager hos politiet.
Mange ofre vil givetvis føle sig mere set og imødekommet af retssystemet, og det er godt.
Men antallet af domme vil nok ikke stige i samme grad. Det er nemlig stadig politiet og anklagemyndigheden, der skal bevise, at den mistænkte har gjort sig skyldig i det, han anklages for. Og netop i nære relationer kan den bevisførelse være vanskelig.
Det kræver uden tvivl kompetent og fokuseret efterforskning fra politiets side. Derfor har alle politikredse nu etableret særlige enheder, der skal behandle sager i “nære relationer”.
Venlig hilsen Bent

Jeg var udsat for psykisk vold
Flere svar

Læge begik sexovergreb mod kvinder

Henriette blev fundet hængt

Straf er et spørgsmål om hensigt

Kropskameraer hjælper politiet

Politivold eller ej

Næsten alle drab bliver opklaret

Når udviste begår kriminalitet
