Frikendt for drab og drabsforsøg på færge

Jeg så for nylig en spændende, men mærkelig udsendelse i fjernsynet om et gammelt drab på færgen Viking Sally mellem Sverige og Finland.

En dansk mand, der mere end 30 år efter blev tiltalt for drabet, er nu blevet frifundet i retten.

Han havde ellers tilstået til politiet og over for flere andre. Når man ser udsendelsen, virker det hele underligt. Kan du fortælle mere?

Sagen har jeg faktisk skrevet om i 2021 her i bladet, men da var den ikke endeligt afgjort. Det er den til gengæld nu.

Det tyske kærestepar, Klaus Schelkle, 20, og Bettina Taxis, 22, var taget på en romantisk interrail-tur i 1987.

Den 28. juli lagde de sig til at sove på dækket på færgen Viking Sally, der sejlede mellem Stockholm og Turku i Finland.

Pludselig blev de overfaldet med en hammer – Klaus Schelkle døde af skaderne, mens Bettina Taxis overlevede på et hængende hår. Hun fik fire hammerslag i tindingen og to i baghovedet og har siden haft alvorlige fysiske og psykiske mén.

Anmelderen var en 18-årig dansker, der dengang hed Thomas Nielsen og var en del af en spejdergruppe. I dagene efter stod han frem i aviserne og fortalte, hvordan han havde fundet tyskerne.

Han var også kronvidne i sagen.

Den forblev uopklaret i mange år, indtil den finske anklagemyndighed efter en fornyet efterforskning i 2021 rejste tiltale mod Thomas Nielsen – der i mellemtiden havde taget navneforandring til Herman Himle (på billedet herover) – fordi man var blevet overbevist om, at han var gerningsmand og ikke vidne.

Kryptisk tilståelse

Du har helt ret i, at det er kommet frem i en tv-dokumentar, at Himle under en afhøring i et dansk fængsel i forbindelse med den nye efterforskning rent faktisk tilstod drabet til finsk og dansk politi.

Han sad på det tidspunkt fængslet for noget helt andet.

I første omgang var tilståelsen dog kryptisk og indirekte. Han underskrev sin forklaring i politirapporten. Da politifolkene var på vej ud af fængslet, kaldte han dem tilbage, hvorefter han utvetydigt tilstod at være gerningsmand.

Disse politiafhøringer blev ifølge en beslutning fra en finsk domstol ikke brugt i retten, og nævningene var altså ikke bekendt med dem, da de frifandt ham.

Særlige omstændigheder

Som udgangspunkt bruges politiafhøringer af en mistænkt først og fremmest til at danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale ved retten, og hvad den pågældende vil forklare.

Politiafhøringer kan dokumenteres i retten, hvis der er helt særlige omstændigheder.

Hovedreglen er, at den pågældende forklarer sig i retten. Hvis han – eller hun – ikke vil det, eller hvis der er uoverensstemmelser mellem det, han siger i retten og det, han tidligere har forklaret til politiet, kan anklageren ofte få lov til at vise politiets afhøringsrapporter.

”Legede” bare

Grunden til, at de omtalte afhøringer i denne sag ikke måtte bruges i retten og foreholdes Herman Himle – der under retssagen og hele tiden derefter har nægtet sig skyldig – er, at retten i Finland ikke mener, at politiet gjorde nok for at få tilkaldt en forsvarsadvokat under afhøringen.

Himle fik oplyst, at han kunne få en advokat til stede, hvilket han dog afslog. Som jeg forstår det, er det især ”den anden” afhøring, der stilles spørgsmål ved, altså hvor Himle kalder politifolkene tilbage.

Hvis afhøringsrapporterne var blevet fremlagt i retten, og de politifolk, der havde afhørt Himle, var blevet afhørt under vidneansvar, kan sagen meget vel være faldet anderledes ud. Men det skete altså ikke.

Himle har efterfølgende sagt, at han bare ”legede” med politiet og ikke har begået mordet.

Kan få en forsvarer

Inden politiet afhører en mistænkt og sigtet person i Danmark – og vist også i Finland – skal den pågældende gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at han kan få en forsvarer til stede.

Den afhørte skal også gøres bekendt med sin ret til at læse og underskrive sin forklaring til afhøringsrapporten. Han har ikke pligt til at underskrive den. Det er et lovkrav, at det skal fremgå af afhøringsrapporten, at den afhørte er blevet gjort bekendt med disse rettigheder.

Det er altså ikke et krav, at der er en forsvarer til stede, kun at den afhørte har fået tilbud om det.

Og det er sagens kerne her.

Jeg kan jo ikke vide det med bestemthed, men jeg vil ud fra min erfaring fra danske sager tro, at en dansk domstol under lignende omstændigheder ville have givet anklagemyndigheden lov til at benytte afhøringsrapporterne i retten. Der er tilsyneladende enighed om, at Himle fik tilbudt forsvarerbistand, men ikke enighed om, hvorvidt tilbuddet var ”insisterende” nok.

Bliver ikke anket

Sagen er genstand for tv-dokumentaren ”Drabet på færgen”, som kan ses på DR TV.

Efter at dokumentaren er blevet produceret, er det afgjort, at frifindelsen af Himle ikke ankes af den finske anklagemyndighed. Frifindelsen er dermed endelig.