Hensynsløs kørsel: Derfor er straffen ofte ikke så hård

Nu har jeg igen i medierne hørt om såkaldt vanvidskørsel.

Hvad er egentlig definitionen på vanvidskørsel, og hvordan kan det være, at disse bilister kan slippe så billigt i straf, når de ved deres handlinger ofte er lige så farlige som gerningsmænd med en kniv eller pistol?

Venlig hilsen SH

Hej SH
Jeg har før her i bladet skrevet om forsæt og uagtsomhed, som er vigtige begreber i vores retssystem – om gerningsmanden gjorde noget med vilje (forsæt) eller ved uagtsomhed, hvor han ikke havde til hensigt at skade nogen, men alligevel gjorde noget strafbart.

Man kan som bilist godt komme ud for at skade nogen i trafikken uden egentlig at ville det, for eksempel ved ikke at overholde sin vigepligt.

Så har man gjort noget uagtsomt og bliver straffet, men langt mildere, end hvis man havde skadet eller dræbt med vilje.

Ikke med vilje

Det gælder også til søs, som man så for et par år siden, hvor en ung mand på en vandscooter sejlede ind i og dræbte to kvinder i Københavns havn.

Han blev idømt to et halvt års fængsel for uagtsomt manddrab.

Læs også: Når børn slår ihjel

Han gjorde meget, der var forkert, men slog ikke kvinderne ihjel med vilje.

Havde han gjort det, var han formentlig blevet idømt livsvarigt fængsel.

Høj promille

Man kan godt forårsage død og ødelæggelse i trafikken uden at køre vanvidskørsel.

Vanvidskørsel er defineret ved, at man som bilist er påvirket af spiritus med en promille på over 2, eller hvis man kører med en hastighed, der er mere end 100 procent over det tilladte (når man eksempelvis kører mere end 100 kilometer i timen i byzone), eller hvis man kører med mere end 200 kilometer i timen uanset fartgrænserne.

Læs også: Betonklods smidt ned fra bro

Hvis man samtidig forvolder alvorlig skade eller død, kan man straffes mere, end hvis man er uagtsom uden disse omstændigheder – som for eksempel den højresvingende lastbilchauffør, der overser cyklisten, men i øvrigt kører pænt og er ædru.

Hensigten er vigtig

Så straffen for uagtsomt at forvolde betydelig skade eller død kan variere fra kun fire måneders fængsel og op til otte år alt efter graden af grovheden.

Men under alle omstændigheder har det i sager om uagtsomhed ikke været gerningsmandens hensigt at skade nogen eller at slå nogen ihjel.

Læs også: Hanne blev kun 23 år

Det er nemlig hensigten, altså ”den onde vilje”, vi primært straffer hårdt – ikke det, vi gør ved uagtsomhed.

Der er endda af og til dødsulykker, der slet ikke medfører straf til nogen som helst af de involverede, fordi der netop var tale om uheld og altså ikke engang uagtsomhed.

35-årig betjent blev dræbt

Regeringen er tidligere på året kommet med initiativer for at styrke indsatsen mod vanvidskørsel.

Det er sket på baggrund af en række opsigtsvækkende sager, blandt andet den, hvor en 35-årig politibetjent blev dræbt af en 25-årig vanvidsbilist på Langebro i København.

Betjenten kom ved et uheld i vejen for manden, der efter sammenstødet i første omgang flygtede fra stedet.

Det politiske initiativ handler om at få bilerne væk fra gaden og at forhøje straffene ved vanvidskørsel.

Især det med at konfiskere bilerne, hvis bilisterne tages for at køre for hurtigt og vildt, kan være svært, fordi der ofte er tale om leasede biler, som altså ikke ejes af bilisten bag rattet. Den udfordring prøver man med det kommende lovforslag at gøre noget ved.

Mange kører for hurtigt

Visse trafikforseelser er farlige og udbredte. For eksempel så jeg for nylig, at Østjyllands Politi på to dage i en færdselsindsats rejste 107 sigtelser mod 89 bilister, blandt andet fordi de kørte for hurtigt, kørte over for rødt lys, foretog hasarderede overhalinger og kørte for tæt på forankørende.

Og fire af dem blev sigtet for vanvidskørsel ved at køre over 200 kilometer i timen.

Venlig hilsen Bent