I lovens navn

Kriminelle møder ikke op i retten

17. marts 2020 af Bent Isager-Nielsen Foto: Panthermedia
En læser spørger Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, om det er acceptabelt, at tiltalte personer bare kan udskyde deres sag, fordi de ikke møder op i retten.

Du skrev sidste år i bladet til en mand, der ville rose politiet. Her kom du ind på de lange sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden. Jeg har været vidne i en sag, som har trukket ud af andre grunde, nemlig fordi retten flere gange udsatte sagen, fordi gerningsmanden ikke mødte op.
Er det ikke for let for kriminelle at få deres sag udsat?
Venlig hilsen D

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hej D!
Du rammer noget, som er et problem ved domstolene.
Først og fremmest er det jo helt uacceptabelt for de vidner, som er blevet bedt om at møde frem, og som – ligesom i dit tilfælde – bliver sendt hjem igen med uforrettet sag. Det kan være til stor belastning og bekymring for et vidne at møde op og forklare sig i retten. Og det er også tit et praktisk problem for et vidne, fordi man måske skal have fri fra arbejde, har langt til retten eller har andre planer.
Et vidnes hukommelse bliver jo heller ikke bedre med tiden. Derudover skal hele rettens planlægning ofte laves om. Det kan være svært, fordi så mange mennesker ud over den tiltalte er involveret: forsvarer, anklager, dommer, domsmænd, vidner og så videre

To grunde til aflysninger

Hele problemet opstår på baggrund af retsplejelovens bestemmelser om, at den tiltalte, altså den formodede gerningsmand – han er jo ikke dømt endnu på dette tidspunkt – som udgangspunkt har krav på at være til stede i det retsmøde, der behandler hans sag. Han har også et krav på at få alle forhold, som han er tiltalt for, behandlet i sagen. Begge dele er indlysende fornuftigt i et retssamfund.
Retsmøder bliver typisk aflyst af to grunde.

Læs også: Hvorfor forebygger politiet ikke flere sager

Den ene er, at den tiltalte melder sig syg, ofte med kort varsel – eller bare udebliver.
Den anden grund er, at ganske mange kriminelle begår noget nyt strafbart inden et planlagt retsmøde – og disse nye forhold skal altså som hovedregel inddrages i sagen. Hvis han for eksempel i første omgang var tiltalt for tyveri, har retten måske afsat en halv dag til retsmødet.
Men hvis han så i mellemtiden begår ny kriminalitet, skal retten afsætte mere tid, og så bliver retsmødet udskudt. Derudover skal politiet jo til bunds i den nye kriminalitet, og der skal rejses tiltale. Det betyder, at en sag kan vokse konstant, i takt med at der kommer nye forhold til.

Noget om snakken

I pressen har flere retspræsidenter på det seneste gjort opmærksom på problemet. Og jeg har set dommere citeret for, at en tiltalt, der ikke er varetægtsfængslet, på den måde i realiteten selv kan afgøre, om og hvornår han vil have sin sag afgjort.

Læs også: Alle kan slå ihjel

Det er nok hårdt sat op, men der er noget om snakken. I en del grove sager er den sigtede eller tiltalte varetægtsfængslet under sagen, og så er det selvfølgelig meget lettere at håndtere tidsspørgsmålet og undgå problemet med, at han eller hun udebliver.
Venlig hilsen Bent

Sponsoreret indhold