Kvinde- eller mandefængsel: Når kriminelle skifter køn

Jeg har hørt om en svensk mand, der dræbte og parterede sin kæreste.

Det blev han dømt for, men i fængslet skiftede han køn til kvinde og skulle herefter afsone i et kvindefængsel, hvor han så truede nogle medindsatte kvinder.

Kender du den sag, og er der lignende eksempler i Danmark?

Jeg kender ikke den svenske sag, men i udlandet er flere mænd blevet dømt for en forbrydelse, hvorefter de skifter køn og kommer til at afsone i et kvindefængsel.

Der er faktisk også en ret ny sag om noget lignende herhjemme. Den er fra Aalborg, hvor et kærestepar, den 23-årige Kylie Flodager og 36-årige Dan Flex i august 2022 hver blev idømt 14 års fængsel for at have dræbt en 45-årig mand på Ørstedsvej i Aalborg.

Dan Flex modtog dommen, mens Kylie Flodager har anket til frifindelse. Hun sidder varetægtsfængslet i et arresthus med både mænd og kvinder, indtil Vestre Landsret på et tidspunkt behandler ankesagen.

Dilemma

Kylie Flodager er en sjældenhed i det danske retssystem, fordi hun inden forbrydelsen foretog et såkaldt juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Og derved er hun nu eksempel på et dilemma, der vokser i en verden, hvor flere og flere mennesker skifter køn.

Et juridisk kønsskifte er ofte alene karakteriseret ved, at man ændrer sit navn og sin identitet fra det ene køn til det andet og derved får et nyt cpr-nummer.

Nogle gange er det også begyndelsen på et egentlig kirurgisk og medicinsk kønsskifte, men om det er tilfældet i Kylie Flodagers tilfælde, ved jeg ikke.

Det ligger fast, at hun i tilfælde af, at landsretten stadfæster hendes dom, som udgangspunkt skal afsone i et kvindefængsel i Danmark. Det er Kriminalforsorgen, der står for fuldbyrdelse af straffe og derfor beslutter, hvor dømte skal afsone.

CPR-nummer er udgangspunkt

Reglerne går på, at dømte personer placeres på baggrund af cpr-nummer, altså det juridiske køn.

Kriminalforsorgen har tidligere oplyst, at i tilfælde hvor den dømtes juridiske køn er forskelligt fra den pågældendes kønsidentitet, biologiske køn eller det fødselstildelte køn, vil placering ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Forsorgen lægger selvfølgelig også vægt på sikkerhedshensyn og den kriminalitet, som den pågældende er dømt for, og om en given placering kan udgøre en risiko for personalet, den indsatte selv eller de medindsatte.

En afgørelse fra Kriminalforsorgen kan under visse omstændigheder indbringes for retten. Hvor Kylie Flodager efter en eventuel stadfæstelse af dommen kommer til at afsone, ved jeg ikke.

Straffet flere gange

I februar sidste år afsagde Københavns Byret dom i et tilfælde, hvor en transkønnet kvinde ønskede at blive overført til et kvindefængsel. Hun sad fængslet sammen med mænd i Herstedvester Fængsel og fik i 2015 juridisk kønsskifte.

Men da kvinden var straffet flere gange, blandt andet for voldtægt af en kvinde under særligt farlige omstændigheder, afslog retten at overføre hende til et kvindefængsel.

I sager om transkønnede i stærkt kønsopdelte institutioner som fængsler er dilemmaet jo indlysende, hvem der skal tages mest hensyn til.

Fysisk stærkere

Det er et faktum, at mænd i mange tilfælde er fysisk stærkere end kvinder, og at det styrkeforhold ikke formindskes mellem transkvinder og de kvinder, der er født som kvinder og som identificerer sig som kvinder.

Jeg kender ikke til danske tilfælde, men har hørt om udenlandske sager, hvor “falske” transkvinder, altså kriminelle mænd, der efter en dom er idømt lange straffe og så skifter køn for at kunne afsone i et kvindefængsel og begå nye overgreb.

Om der er konkrete eksempler på for eksempel voldtægt i sådanne sager, ved jeg ikke. Jeg har dog læst om en amerikansk transkvinde, der gjorde to medindsatte kvinder gravide, men her skulle der være tale om frivillige samlejer.

Vægtløfter sprang ud

Der er nok ingen tvivl om, at vor tids optagethed af og fokus på køn og kønsopfattelser har indflydelse på mange andre områder end retsvæsenet, ikke mindst sportsverdenen, hvor spørgsmålet om transkønnede i elitesport har skabt debat.

Mange husker nok vægtløfteren Laurel Hubbard fra New Zealand, der i 2012 skiftede køn fra mand til kvinde og derefter slog en række rekorder i vægtløftning for kvinder. Hun deltog faktisk også i OL i 2021 som kvinde.