I lovens navn

Løsladt efter 20 år – fængslet for mord på sine fire børn

8. august Af Bent Isager-Nielsen
Foto: Ritzau Scanpix
Australske Kathleen Folbigg sad 20 år i fængsel, efter at hun blev dømt for at have slået sine egne fire børn ihjel. Hun er nu blevet løsladt – på baggrund af viden, som et dansk forskerhold har leveret.
Australske Kathleen Folbigg, der sad fængslet for at dræbe sine fire børn.

Hej Bent

Jeg har læst, at danske forskere har medvirket til at få en drabsdømt kvinde løsladt. Har det noget at gøre med de nye dna-metoder, du har fortalt om flere gange?

- Venlig hilsen SF

Hej SF

Nej, intet i denne sag har med dna-udviklingen at gøre. Sagen handler om den 56-årige australske kvinde Kathleen Folbigg, der har siddet i fængsel i 20 år for at have dræbt sine fire børn.

Hun er nu blev benådet og løsladt. Hun har i alle årene bedyret sin uskyld og hævdet, at hun intet har med børnenes død at gøre.

Hun var 36 år, da hun i 2003 blev dømt for at have kvalt sine fire børn. Børnene døde i separate hændelser over en tidsperiode på cirka ti år. De var mellem 19 dage og 18 måneder gamle.

Kathleen Folbigg har fastholdt, at børnene døde af naturlige årsager, formentlig vuggedød.

Fandt det ubegribeligt

Få sager har fyldt så meget i Australien som denne. Da hun blev dømt, rystede det australierne. De fandt det helt ubegribeligt, at en mor på den måde kunne slå sine egne børn, to piger og to drenge, ihjel.

Der har gennem flere år været en gruppe mennesker i Australien, der har støttet Kathleen Folbigg i, at børnene døde af naturlige årsager, og ikke fordi hun havde kvalt dem. Og hvorfor det australske politi og retsmedicinere i sin tid nåede frem til drab som dødsmåde og kvælning som drabsårsag, ved jeg ikke.

Der er kun fire dødsmåder: naturlig død, ulykke, selvmord og drab. Naturlig død kan være alderdom eller sygdom. Når retsmedicinerne konkluderer, at der er tale om drab, efterforsker politiet jo selvsagt som udgangspunkt i den retning.

Mutation

Støttegruppen i Australien fandt i 2019 ud af, at der i Danmark var en forskergruppe på Aarhus Universitet under ledelse af professor Michael Toft Overgård. De var specialister i en bestemt type genfejl, der kun bæres af omkring 130 personer i hele verden.

Den ene er utroligt nok netop Kathleen Folbigg. Ifølge analyser af de hælprikprøver, som de fire børn fik taget efter fødslen, er mutationen gået videre til døtrene Sarah og Laura. De er formentlig døde af hjertestop på grund af hjertefejlen.

Sønnerne Caleb og Patrick havde ikke arvet mutationen, men deres hælprøver viste, at de blandt andet bar på to andre meget sjældne mutationer, som sidder i et gen forbundet med epileptiske anfald.

Afgav forklaringer

Efter at det danske forskerholds resultater blev overdraget til justitsministeren i New South Wales i Australien, besluttede han, at Kathleen Folbigg øjeblikkeligt skulle løslades. Det skete den 5. juni i år.

Allerede i 2021 appellerede 90 internationale gen- og hjerteforskere til delstatens guvernør om, at hun skulle løslades. Men først nu og efter det danske ekspertholds resultater er det sket.

De danske forskere var op til løsladelsen flere gange i Australien for at afgive vidneforklaringer. Dommeren, der ledte retssagen, som førte til Folbiggs løsladelse, konkluderede, at der var var skabt begrundet tvivl om dødsmåde og dødsårsag og dermed om dommen.

Man nåede også frem til, at der ved dommen for 20 år siden blev lagt for megen vægt på, at det statistisk var umuligt, at fire små børn skulle dø, sådan som det var sket.

Helhedsvurderingen var, at det var for mistænkeligt og mystisk til at kunne ske, uden at nogen havde forvoldt deres død. Det førte til dommen over Kathleen Folbigg.

Skal være forsigtig

Forløbet har vakt voldsom røre i Australien, hvor mange nu stiller spørgsmålet om, hvordan det dog kunne ske.

Det understreger endnu en gang, hvor forsigtig man skal være i sådanne meget specielle sager, også i Danmark.

Selv om der findes mange veletablerede retsmedicinske undersøgelser, obduktion, dna-analyser, kemiske analyser, rammer nogle tilfælde som her et utrolig snævert specialområde.

Sagen viser også, at retsmedicinernes vurdering af drabsmåde og drabsårsag er afgørende for, hvordan en sag efterforskes. Det er politiets og anklagemyndighedens opgave objektivt at undersøge alle muligheder.

Og til syvende og sidst er det domstolenes opgave at træffe den rigtige afgørelse og lade rimelig tvivl komme den tiltalte til gode. Disse spørgsmål drøftes for tiden meget i Australien.

- Venlig hilsen Bent

Bens Isager-Nielsen

På sporet

Kom med bag om de største kriminelle dramaer i podcasten På sporet, hvor den tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen leverer skarpe analyser.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold