Når børn udsættes for overgreb

Hej Bent

Jeg ser DR’s dramaserie ”Ulven kommer” om en datter, der i en skolestil har beskrevet, at hendes stedfar er voldelig over for hende.

Det får det resultat, at hun og hendes bror tvangsfjernes. En rystende serie.

Kan du fortælle lidt om, hvordan politiet egentlig arbejder med den slags sager om overgreb i familien?

Venlig hilsen Krebsen

Hej Krebs

Jeg har i skrivende stund set de tre første afsnit og synes, at serien er spændende.

Alle skuespillere er fremragende, men helt fantastisk er dog Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der spiller den 14-årige Holly. Hun ses øverst (tredje fra venstre bagest), hvor hun er omgivet af de øvrige skuespillere til et pressemøde i DR Byen.

Det er et voldsomt, grænseoverskridende og ondt i maven-drama, som er godt lavet.

Og usædvanligt, men forfriskende, i en tv-serie at følge en socialrådgivers arbejde.

Indtil videre synes jeg, at serien langt hen ad vejen virker realistisk.

Børnehuse

Når der opstår mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, er det lovpligtigt for kommunen at bruge et såkaldt børnehus som led i den undersøgelse, der følger.

Alle landets regioner har oprettet børnehuse.

Læs også: To kvinder blev myrdet i Randers

Og i serien er det netop i sådan et børnehus, at man ser de forskellige myndigheder koordinere deres arbejde.

Det kan være politibetjente, socialrådgivere og psykologer. Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en kvalificeret og skånsom behandling på ét sted.

Sjældne tilfælde

Som i alle andre sager om strafbare forhold er det politiet, der afhører de involverede i sager, hvor børn for eksempel har været udsat for noget seksuelt.

Hvis sagen ender i retten, skal både offer og den formodede gerningsmand også afhøres dér. Det er hovedreglen efter dansk lov.

Men i sager med børn under 15 år bliver børnene kun afhørt af politiet og altså ikke senere i retten.

Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte

I stedet optages politiafhøringen på video i børnehuset.

Denne videoafhøring bruges så i retten, hvis sagen når dertil.

Det er altså et af de meget sjældne tilfælde, hvor en politiafhøring kan bruges som bevis.

Derfor er det kun specialuddannede politifolk, der arbejder med videoafhøring af børn. Den slags videoafhørere findes i alle landets politikredse.

Vises på tv-skærm

Under afhøringen i børnehuset i det særligt indrettede afhøringslokale er kun barnet og videoafhøreren til stede. Nogle gange også en tolk.

Afhøringen bliver samtidig vist på en tv-skærm i et andet lokale i børnehuset.

Her sidder politiets efterforsker, en anklager, barnets bistandsadvokat og en forsvarsadvokat for den mistænkte plus en repræsentant for kommunen.

Forældre eller nære pårørende må ikke overvære afhøringen. Heller ikke den mistænkte, som dog senere får den at se.

Svære at opklare

Alle tilfælde af vold og seksuelle overgreb mod børn er forfærdelige og kræver dygtige og opmærksomme betjente, men der er stor forskel på, hvordan politiet efterforsker de forskellige sager.

Det kan være en sag med overfald og overgreb på et barn af en vildt fremmed gerningsmand uden for barnets hjem, eller det kan handle om overgreb i hjemmet, altså i barnets og familiens intimsfære.

Begge slags sager kan være svære at opklare, men altså af forskellige grunde.

Læs også: Kun få mordere er sindssyge

I den første slags ved man typisk intet om, hvem gerningsmanden er, og her er udfordringen at finde frem til manden.

I den anden ved man som hovedregel fra begyndelsen, hvem den formodede gerningsmand er, men her er spørgsmålet at finde ud af, om der rent faktisk er sket et overgreb.

To meget forskellige typer efterforskning.

Jeg har haft adskillige sager af begge slags.

Fælles for dem er, at de har store menneskelige konsekvenser for de berørte og deres familier.

Venlig hilsen Bent