Når mennesker forsvinder: Naturlig forklaring eller drab?

Ligger der ofte en forbrydelse bag, når personer sporløst forsvinder?

Venlig hilsen CK

Hej CK

Ud over de sager, der af indlysende grunde fra start fremstår som drab, kan især to af politiets sagsområder dække over drab – nemlig selvmord og forsvundne personer.
Et selvmord kan være et kamufleret drab.
Og bag en sag om en forsvunden person kan der være risiko for "det perfekte mord", hvor gerningsmanden er lykkedes med at skille sig af med liget.

Et drab uden lig er en vanskelig opgave at løse for politiet.

På et år forsvinder op mod 800 mennesker her i landet. Langt, langt de fleste findes meget hurtigt igen, men nogle få gør ikke. Størstedelen af dem, der forsvinder, har frivilligt valgt at isolere sig fra familie og venner i en periode på grund af kærestesorger, pengeproblemer eller andre personlige årsager.

Vil begynde forfra

Op imod fem personer ud af de mange hundrede, der årligt meldes savnet, dukker imidlertid aldrig op igen.
Det bliver over en årrække til et stort antal, som man ikke ved noget om.
Der er fire grunde til, at danskere forsvinder. Det drejer sig først og fremmest om personer, der som nævnt forsvinder frivilligt af personlige grunde. Nogle ønsker at "stå af rotteræset" og starte en ny tilværelse et andet sted i verden.

Læs også: Når børn slår ihjel

En anden årsag er ulykke eller pludselig sygdom, for eksempel at man ved et uheld er faldet ned i en brønd eller lignende.
En tredje årsag er selvmord.

For nogle mennesker lykkes det at begå selvmord på et så afsides sted, at de aldrig bliver fundet, eller måske dukker liget først op mange år senere.

Udsat for forbrydelse

Den fjerde og sidste kategori af forsvundne danskere er dem, der har været udsat for en forbrydelse, og her kan der være tale om bortførelse og/eller drab. Den type sager har der været mange af, heriblandt den uopklarede sag fra Korsør om Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i juli 2016 (se billedet). I begyndelsen var hun meldt savnet, og hendes lig blev først fundet et halvt år senere.

Fandt liget af ung kvinde i skov

Jeg har haft flere sager om forsvundne personer, der viste sig at være drabssager.
Min første af den slags var fra Randers og fra min tid i Rejseholdet.
Spejdere fandt ved et tilfælde liget af en ung kvinde i en skov uden for byen.

Da liget blev identificeret, viste det sig, at hun flere måneder før var blevet efterlyst af sine forældre.
Man troede af forskellige grunde, at hun frivilligt var stukket af hjemmefra.
Da det ved fundet af liget blev klart, at der var tale om drab, blev Rejseholdet tilkaldt, og først nu blev en egentlig drabsefterforskning sat i gang.

Måske flere drab

Vi opklarede sagen, og gerningsmanden var en ung, mandlig bekendt, som hun på dagen for sin forsvinden var taget i skoven med.

I skoven slog han hende ned bagfra og kvalte hende med snoren fra hendes egen anorak, hvorefter han dækkede liget til.

Læs også: Når medier påvirker kriminalsager

Han tilstod drabet og blev idømt en lang fængselsstraf.
Sagen fra Randers og mange andre sager, hvor der først iværksættes en egentlig efterforskning, når et lig findes, har ofte fået mig til at tænke på, at der sandsynligvis i nogle af de sager, hvor forsvundne ikke er dukket op igen, også er tale om drab.

Venlig hilsen Bent