Ny teknologi afslørede Birgittes morder

Jeg har flere gange skrevet om sager, der bliver opklaret efter at have været uopklarede i mange år.

Når det sker, er det som regel enten fordi gerningsmanden, eller én han har betroet sig til, står frem, eller også er det fordi gerningsmanden begår en ny forbrydelse, og politiet i forbindelse med opklaringen af denne nye forbrydelse finder ud af, at han også er gerningsmand til den gamle og hidtil uopklarede forbrydelse.

Sidst, men ikke mindst, sker opklaring af gamle sager på grund af nye metoder, typisk inden for dna-teknologien.

Og det sidste er netop det, der for nylig er sket i en af Skandinaviens mest omtalte drabssager i nyere tid, nemlig drabet på den 17-årige Birgitte Tengs på øen Karmøy i den sydvestlige del af Norge. Forbrydelsen har været underkastet massiv efterforskning og mediedækning i de over 20 år, der er gået, siden drabet fandt sted.

Der har i diverse dokumentarudsendelser været rejst kraftig kritik af politiet for ikke at have opklaret sagen.

Men ny banebrydende teknologi fik i sidste ende afsløret morderen, og en dansk forsker, Mikkel Meyer Andersen fra Aalborg Universitet, har været med til at udvikle de nye metoder.

Blodplet

Det var en lørdag morgen i maj 1995, at en landmand fandt liget af Birgitte i en vejkant på den lille norske ø.

En obduktion viste, at hun var blevet seksuelt misbrugt og dræbt med et slag i hovedet, i øvrigt kun 500 meter fra forældrenes bopæl. Den intense politiefterforskning førte til, at Birgittes fætter to år senere blev dømt for drabet. Han blev dog i den efterfølgende ankesag frifundet.

Der blev ikke i 1995 fundet sæd på gerningsstedet, men i 2019 havde norsk politi fået svar fra dna-eksperter, der med nye metoder havde undersøgt en lille blodplet på Birgittes strømpebukser.

Og her viste det sig, at man med sikkerhed kunne sige, at der ikke var tale om Birgittes blod, fordi der i profilen blev fundet et Y-kromosom.

Mens kvinder har XX-kromosomer, har mænd XY-kromosomer. Prøven førte til, at den i dag 52-årige Johnny Vassbakk blev anholdt og sigtet – og senere tiltalt for drabet. Han nægter sig skyldig.

Iført dametøj

Andre forhold pegede i retning af Vassbakk. Han kørte i 1995 i en grøn Opel, som har været central i sagen, og han havde ikke noget alibi på gerningstidspunktet.

Derudover blev politiet allerede tre dage efter, man havde fundet Birgittes lig, ringet op af en kvindelig psykolog, som havde Vassbakk som patient.

Han var iført dametøj og damesko dukket op i psykologens praksis og her forsøgt at kvæle hende. Det blev han dømt for, ligesom han blev dømt for at have samlet kvinder op i sin bil, hvorefter han var voldelig imod dem.

Vassbakk har i øvrigt også været sigtet i en anden drabssag, der skete fem år efter drabet på Birgitte.

I september 2000 forsvandt den 20-årige Tina Jørgensen efter en bytur i Stavanger. Hendes lig blev fundet en måned senere. På grund af manglende beviser har der aldrig været rejst tiltale mod ham i den sag.

99 procent

Det er den danske forsker Mikkel Meyer Andersen fra Aalborg Universitet, som efter fundet af Y-kromosomet i blodet på strømpebukserne har bistået norsk politi med nye dna-metoder.

Hans beregninger har vist, at Vassbakks Y-kromosom er meget sjældent, og dna-profilen fra blodpletten på Birgittes strømpebukser stammer med meget stor sandsynlighed fra ham.

Der er tale om en helt ny matematisk model, som Meyer Andersen og en af hans kolleger i Australien sammen har udviklet. Deres konklusion i Birgitte-sagen var, at der er 99 procents sikkerhed for, at der højst kan være 18 mænd i hele verden, der har samme Y-profil som Vassbakk.

Jagten stopper aldrig

Som jeg har skrevet om adskillige gange, kan dna-beviser ikke stå alene, men skal altid ses i sammenhæng med andre oplysninger og beviser i en sag.

Johnny Vassbakk blev den 6. februar i år fundet skyldig i drabet på Birgitte Tengs i 1995 og idømt 17 års fængsel af retten i Haugesund i Norge.

Han blev samtidig dømt til at betale det, der svarer til 800.000 danske kroner til Birgittes forældre.

Endnu en gang er det heldigvis ikke lykkedes for en morder at slippe af sted med sin ugerning, selv om der er gået mange år.

Det er meget tilfredsstillende og understreger igen pointen, at jagten på mordere aldrig stopper.

Venlig hilsen Bent

Nationens mareridt

Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Podcast-serien ”Nationens mareridt" går helt tæt på de sager, der stadig hjemsøger et land. Lyt med i din foretrukne podcast-app.