I lovens navn

På sporet af tyve og mordere: Politimuseet fortæller det hele

24. november 2020 af Bent Isager-Nielsen Foto: Ritzau Scanpix
Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, anbefaler et besøg på Politimuseet, der viser udstillinger om dna-spor, spektakulære mordsager, udbryderkonger, pengeskabstyve og meget andet.

Hej Bent

Vi er et par, som bor i Nordjylland og har planlagt en tur til København.

Vi har tre hele dage i hovedstaden og vil selvfølgelig gerne se så meget som muligt. Vil du anbefale Politimuseet som noget, vi bør besøge – og hvad kan vi opleve der?

De nysgerrige

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hej nysgerrige

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale et besøg på Politimuseet.

Museets leder er historikeren og ph.d. i politihistorie Frederik Strand, og han og hans medarbejdere har i de senere år formået at løfte museet til en helt ny standard, som gør det til en spændende, moderne, nutidig og interessant oplevelse at besøge stedet.

Samtidig med at man har beholdt den gamle og undertiden uhyggelige stemning.

Spændende beretninger

Strand har ved siden af sit job som leder af Politimuseet skrevet en lang række bøger om politiet og politiets historie, senest den anmelderroste bog “Uropatruljen – Politiets hårde halse” om Uropatruljen i København.

Men også hans bøger ”Rejseholdets historie”, ”Jagten på morderne stopper aldrig” og ”Efterforskningens anatomi” er gode, fordi Strand ret suverænt forener fortællinger om sociale, kulturelle og historiske begivenheder i de forskellige tidsaldre med beretninger om politiets forhold og mange fascinerende enkeltsager.

Lederen af Politimuseet, Frederik Strand, viser her nogle af de mange effekter, som museet har opmagasineret fra Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København.

Uopklarede sager

For tiden er der to særudstillinger på museet, nemlig ”Frihed, tryghed eller overvågning” om moderne analysebaseret politiarbejde og ”Uopklaret” om nogle af danmarkshistoriens mest skelsættende uopklarede sager.

Læs også: Danske Dagmar slog små børn ihjel

Blandt de faste udstillinger vil jeg anbefale den om forrige århundredes politi, som giver et levende indblik i politiets dramatiske historie fra middelalderen til i dag.

Også udstillingen om forbryderfotos er interessant. Jeg er sikker på, at I får nogle gode timer på museet.

Hvert rum gemmer på historier

For mig er Drabsrummet på Politimuseet i København noget ganske særligt.

Rummet er fyldt med dramatiske og fascinerende historier som for eksempel det berømte hypnosemord, sagen om Englemagersken, der myrdede fattige børn i årene 1916-1920, og Tolnedrabet, hvor resterne af et lig blev skjult i et cementfundament.

Læs også: Når kvinder slår ihjel

Også én af ”mine” sager er med, nemlig den tragiske Joachim-sag fra Randers, som jeg tidligere har skrevet om på denne side.

Den 6-årige Joachim blev i 1986 bortført, da han var på vej til bageren. Lidt senere blev han dræbt i et øde skovområde af førtidspensionisten Peder Dinesen Fur.

Opklaret ved hjælp af dna

Efterforskningsrummet om kriminalteknik er også ganske enestående og fortæller historien om fingeraftryk, dna, ballistiskeundersøgelser og fodaftryk.

Sager om indbrud og tyveri har også altid fyldt meget i politiets hverdag, og i museets udstilling om berigelseskriminalitet kan man stifte bekendtskab med pengeskabstyve som Det Borende X samt de berygtede brødre Sass, der år efter år udfordrede politiets efterforskere.

Læs også: De syv dødssynder

Men også udstillingerne om politiet under besættelsen og urolighederne på Nørrebro, der foregik på Fælledvej lige uden for museet, den 18. maj 1993, er interessante.

Til et rigtigt politimuseum hører også en detention, og sådan en er der også.

Her kan gæsterne se, hvordan en detentionscelle tidligere var indrettet og lære om flugtkongen Lorentzen.

Venlig hilsen Bent

Sponsoreret indhold