Her i din brevkasse og i din og Stine Bolthers krimipodcast ”På sporet med Bolther & Isager” har folk spurgt om politiets brug af skydevåben, politiets bevæbning samt lovgrundlag og reglerne for, hvornår politiet må bruge skydevåben.
I podcasten talte I på et tidspunkt lidt om politiets såkaldte reaktionspatruljer. Kan du fortælle mere om dem?

Question

Her i din brevkasse og i din og Stine Bolthers krimipodcast ”På sporet med Bolther & Isager” har folk spurgt om politiets brug af skydevåben, politiets bevæbning samt lovgrundlag og reglerne for, hvornår politiet må bruge skydevåben.

I podcasten talte I på et tidspunkt lidt om politiets såkaldte reaktionspatruljer. Kan du fortælle mere om dem?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Reaktionspatruljer bliver i daglig tale kaldet Romeo-patruljen. Det er beredskabspatruljer, hvor betjentene har fået en særlig uddannelse i at kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare og tiden en afgørende faktor.

Jeg skrev i øvrigt i Ude og Hjemme nr. 19 i år om basisuddannelsen som politibetjent, politiets leder- og videreuddannelser og Politiskolen, som i dag har afdelinger i Vejle og Brøndbyøster. Men jeg kom ikke ved den lejlighed ind på reaktionspatruljerne.

Usædvanlige opgaver

Politifolkene i reaktionspatruljerne får i deres uddannelse nogle særlige kompetencer og bliver sendt til usædvanlige opgaver.

De bliver trænet i at kunne reagere, hvor der er en potentielt farlig gerningsmand eller flere gerningsmænd, og de er uddannet til at håndtere en situation bedst muligt i forhold til at løse den godt og sikkert – både for gerningsmænd, andre borgere og dem selv.

Reaktionspatruljernes specialopgaver spænder bredt. De rykker ud ved for eksempel skudepisoder, bandekonflikter, farlige anholdelser eller større uforudsete hændelser. De kan også blive sat ind ved særlige retssager, hvor der kræves bevogtning.

Særlig uddannelse

Mandskabet i patruljerne arbejder ofte sammen med andre dele af politiet som hundepatruljer, PET’s særlige aktionsstyrke (politiets ”jæger- eller frømandskorps”), droneoperatører og andre myndigheder som brandvæsen og sundhedssektoren.

For at blive en del af en reaktionspatrulje skal man være uddannet politibetjent, og så skal man gennemgå en særlig uddannelse samt en optagelsesprøve. Den består af en fysisk prøve, en skydetest, en samtale og nogle taktiske prøvedage.

Til hverdag er betjentene i reaktionspatruljerne med i de almindelige beredskabspatruljer, altså de normale politipatruljer, man ser i gadebilledet.

Kraftige våben

Reaktionspatruljer findes i alle landets 12 politikredse.

De kører i biler, der ligner almindelige patruljevogne, men som er særligt armerede. De er bevæbnet som alle andre patruljebetjente, men de har i bilerne særligt kraftige våben, og så har de altså gennemgået en særlig uddannelse.

Hele hensigten med reaktionspatruljerne er at have et bindeled mellem helt almindelige politifolk med normal uddannelse og bevæbning og så aktionsstyrken i PET, men de særlige patruljer kan jo altid indsættes her og nu i en akut opstået situation et sted i Danmark.

Døgnet rundt

Hele idéen med konceptet er effektivt og hurtigt at kunne imødegå trusler på en stor og uvarslet hændelse som for eksempel et masseskyderi, en terrorhændelse eller måske et stort røveri med flere svært bevæbnede gerningsmænd.

Derfor er reaktionspatruljerne på hjul døgnet rundt og året rundt i hele landet, og de er uddannet og bevæbnet til at blive indsat hurtigt og effektivt mod farlige, ofte svært bevæbnede gerningsmænd i situationer, som almindelige politifolk ikke er uddannet til at håndtere.

Kritiske røster

Som man nok kan regne ud, har indførelsen af reaktionspatruljer været en omfattende og ressourcetung omstilling af politiet i et forøg på at øge den ”operative parathed”.

Omstillingen har krævet store uddannelsesmæssige indsatser, og internt i politiet har der været kritiske røster om, at det er gået ud over andre essentielle opgaver som efterforskning og hele det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Det er jo klart et dilemma i hvilket omfang, man skal bruge mange ressourcer og meget uddannelse af personale til sagsområder, der aldrig eller kun yderst sjældent sker, på bekostning af, at indsatsen mod ”dagligdagens kriminalitet” i perioder neddrosles.

Har været nødvendig

Der er dog for mig ingen tvivl om, at omstillingen har været nødvendig for at imødegå vor tids nye trusler, som kan ramme her og nu i form af terror og andre voldsomme begivenheder, der indebærer risici for menneskeliv og forudsætter hurtig, kompetent, robust og veluddannet indsats.

Det er også mit indtryk, at politiets øverste ledelse efter nogle år med at styrke den operative parathed nu har et tiltrængt fokus på politiets kriminalitetsforebyggende indsats og efterforskningsområdet.

Særlige patruljer rykker ud i farlige situationer

Hej Bent

Hej VR

Flere svar

Alt for mange opgaver: Politiet sylter ikke sager

Fik 8.000 kroner i bøde for trafikdrab

43-årige Tina døde: Sexleg gik galt

Marcela blev dræbt efter fest

Færre drab end tidligere i Grønland

Kritik af politiet: Drabet på Emilie Meng

Dødsfald på skib: Fem fiskere blev frikendt

Han dræbte sin unge ekskæreste

Mest læste

Majken faldt for naboen

Jeg mistede livslysten efter min mands selvmord

Forældre fik et chok: Trillinger!

43-årige Tina døde: Sexleg gik galt

Lise-Lottes datter blev 17 år