I lovens navn

Slægtsforskning afslørede seriemorder

8. september 2020 af Bent Isager-Nielsen Foto: Ritzau Scanpix
Bent Isager-Nielsen, Rejseholdets tidligere chef, fortæller her om to drabssager, hvor dna-profiler i forbindelse med slægtsforskning har spillet en afgørende rolle i at finde frem til morderne.

Hej Bent!

Jeg har læst om seriemorderen Joseph DeAngelo i USA.

Amerikansk politi har åbenbart brugt dna-metoder fra slægtsforskningsdatabaser til at finde frem til ham. Hvordan foregår det, og er der andre eksempler på noget lignende?

Venlig hilsen EV

Hej EV

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 74-årige Joseph DeAngelo (på billedet øverst) under tilnavnet The Golden State Killer blev i slutningen af august idømt fængsel på livstid ved retten i Californien i USA.

Han tilstod 13 drab, mere end 50 voldtægter og 120 indbrud.

De mange sager var uopklarede i mange år, selv om efterforskerne via sammenfald i dna-spor fra gerningssteder vidste, at der var tale om samme gerningsmand, altså en seriemorder.

Uploadede profil

Gerningsmandens profil var bare ikke i FBI’s dna-register.

En dedikeret efterforsker ved navn Poul Holes oprettede i 2017 i et sidste forsøg på en opklaring inden sin pensionering fra politiet en falsk profil i en slægtsforskningsdatabase med millioner af brugere verden over.

Formålet for brugerne er at finde pårørende ved at indsende en dna-profil i form af spyt til databasen, der så sammenligner med andre, der har gjort noget lignende.

Holes uploadede en dna-profil fra et sædspor i en sag fra 1980 og lod forstå, at dna-profilen var hans, og at han søgte efter slægtninge. Det resulterede i nogle mulige ”slægtninge” – altså profiler, der mindede om den profil, Holes havde sendt ind.

Og kort tid før Holes’ pensionering var der kun et par mulige emner tilbage som ”nærtstående slægtning” til den indsendte dna-profil.

Indsamlede coladåse

Idéen med det hele var selvfølgelig ikke at finde slægtninge, men at finde indehaveren af dna-profilen fra sædsporet i sagen fra 1980.

Én af mulighederne var netop Joseph DeAngelo, som var pensioneret politibetjent og levede et stille pensionistliv sammen med en datter og et barnebarn.

Læs også: Alice blev dræbt på åben gade

Holes fulgte en dag efter DeAngelo og samlede en coladåse op, som DeAngelo smed fra sig.

Derefter sammenlignede politiet dna-profilen fra coladåsen med dna-sædsporet fra sagen fra 1980. Der var et match, og politiet anholdt DeAngelo.

Herefter tog man dna-prøver fra ham i form af spyt og blod, og det bekræftede, at man havde fanget The Golden State Killer.

Ved at tilstå undgik DeAngelo dødsstraf.

Lignende sag

En lignende sag handler om dobbeltmordet på en dreng og en kvinde i en svensk provinsby i 2004.

Sagen blev startskuddet på en menneskejagt, der skulle vare i 16 år. For trods en massiv efterforskning blev morderen ikke fundet. Først da efterforskerne fik hjælp af en slægtsforsker, skete der noget

Fik et match

Slægtsforskeren var ekspert i dna-søgninger i slægtsdatabaser og tilbød sin hjælp.

Læs også: Myten om den geniale solo-detektiv

Det blev til et samarbejde mellem ham og politiet, hvor man sammenlignede et dna-spor, som gerningsmanden havde efterladt på gerningsstedet i 2004 med tusinder af dna-spor fra slægtsdatabaser, hvor mennesker havde indsendt deres dna-profiler for at finde eventuelle slægtninge.

Langsomt kunne man indsnævre relevante personer, og den 5. juni i år havde man et match.

Otte-årige Mohamad Ammouri (billedet) og Anna-Lena Svenson, 56, blev knivdræbt i Linköping om morgenen den 19. oktober 2004. Drengen var på vej i skole, og kvinden forsøgte at komme ham til undsætning. Motivet bag dobbeltdrabet er ikke klarlagt.

Faktisk havde man fundet to mænd med et dna, der matchede dobbeltmorderens.

Det var et brødrepar, som begge blev anholdt. En dna-prøve viste et fuldstændigt match på den ene, nemlig den 37-årige Daniel Nyqvist, som under en afhøring tilstod begge mord. Sagen ventes for retten senere på året.

Test af stor gruppe

En anden og relativt ny metode at bruge dna-spor på er ved at tage dna-prøver af en stor gruppe personer i en by eller et område, hvor en formodet gerningsmand menes at bo, og så sammenligne med dna-spor fra en gerningsmand i en drabssag.

Altså uden en konkret mistanke mod en person, sådan som dna normalt bruges i en efterforskning.

I Holland har man opklaret to gamle sager ved at dna-teste store grupper af mennesker i bestemte geografiske områder.

Og i Tyskland er politiet i gang med at tage dna-prøver fra beboerne i en hel by for at finde en barnemorder.

Venlig hilsen Bent

Sponsoreret indhold