Sosu-hjælper idømt 16 års fængsel

Nu er en sosu-hjælper blevet dømt for at dræbe fire beboere på det plejehjem i Randers, hvor hun var ansat.

Sagen minder meget om den med sygeplejersken fra Nykøbing Falster sygehus. Du har ofte talt og skrevet om motiver, men her står jeg helt af.

Hvad i alverden får dog pleje- og omsorgspersonale til at begå den slags forbrydelser?

Er de sindssyge? Og hvis ikke – hvad er så motivet?

Sosu-hjælperen blev ikke dømt for drab, men for drabsforsøg. Det afgjorde retten i Randers den 22. februar. Også på det punkt ligner sagen den fra Nykøbing Falster.

Sygeplejersken fra Nykøbing Falster var nemlig også sigtet og tiltalt for drab på flere patienter på sygehuset, hvor hun var ansat. I byretten blev hun idømt livsvarigt fængsel for tre drab og et drabsforsøg.

Landsretten fastslog i ankesagen i 2017, at der ikke var bevis nok til at dømme for drab. Derfor blev hun “kun” dømt for drabsforsøg i fire tilfælde.

Det vil sige, at retten fandt det bevist, at hun havde til hensigt at dræbe dem, men at det retsmedicinsk ikke kunne lægges til grund, at det alene var medicinen, der tog livet af dem. Sygeplejersken fik straffen nedsat fra livstid til 12 års fængsel.

Stærk dødelig medicin

Også i det nye tilfælde fra Randers var det politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at sosu-hjælperen havde begået drab.

Efterforskningen førte derfor til, at hun blev sigtet og tiltalt for drab på en 81-årig kvinde og syv drabsforsøg på i alt tre andre kvinder. Ifølge tiltalen var der i alle tilfælde tale om, at sosu-hjælperen i strid med retningslinjerne havde givet ofrene stærk og dødelig medicin.

Hun blev i byretten frifundet for drab, men i stedet dømt for fire drabsforsøg og fire tilfælde af grov vold, det ene af dem med døden til følge.

Har anket sagen

Forsøg på at begå en forbrydelse kan principielt straffes lige så hårdt som en fuldbyrdet forbrydelse, og anklageren havde krævet livstid, mens forsvareren påstod frifindelse.

Efter at nævningerne havde afgjort skyldsspørgsmålet, argumenterede forsvareren for højst 14 års fængsel.

Resultatet blev 16 års fængsel. Sosu-hjælperen og hendes advokat har anket sagen til landsretten, som på et tidspunkt skal behandle sagen. Hun er varetægtsfængslet indtil da.

Spørgsmål og udfordringer

Disse sager er vanskelige for politi og retsvæsen, og der indgår en række efterforskningsmæssige, juridiske og medicinske problemstillinger.

Men som du er inde på, er et af de helt store spørgsmål og udfordringer for politiet i drabssager motivet – altså hvorfor gør disse omsorgspersoner sådanne ting mod mennesker i deres varetægt? Hvad er motivet?

Der er verden over ret mange af den slags sager, altså hvor læger, sygeplejersker og andet sundheds- eller omsorgspersonale begår drab eller drabsforsøg.

Stort set aldrig er der tale om, at gerningspersonerne er sindssyge, og det er heller ikke tilfældet i disse to danske sager. Sindssyge personer kan ikke straffes, men dømmes typisk til at blive anbragt på et psykiatrisk hospital.

Der er blandt efterforskere generelt enighed om, at der er syv motiver til drab: jalousi, hævn, begær, profit, spænding/opmærksomhed, fanatisme samt udstødelse/ære/skam.

Mange gange kan et eller flere motiver være blandet med en særlig personlighedstype eller psykisk sygdom, uden at der er tale om en egentlig sindssygdom.

Personlighedsforstyrrelse

I sagerne fra Nykøbing F. og Randers er sygeplejersken og sosu-hjælperen som altid i drabssager blevet mentalundersøgt. I begge tilfælde har konklusionen været, at de ikke er sindssyge, men tilregnelige og dermed egnet til straf.

De lider ifølge psykiaterne af en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse.

En person med sådan en forstyrrelse er blandt andet kendetegnet ved, at personen er dominerende og opmærksomhedssøgende. Bag et ofte perfekt og tilsyneladende selvopofrende ydre ligger typisk en stærk grad af opmærksomheds- og anerkendelsessøgende adfærd.

Påfører barn skade

Motivet er efter min mening spænding/opmærksomhed. Noget vi også ser i visse sager om falsk anmeldelse og i sager med personer, der lider af Münchausen-syndromet, som jeg har skrevet om tidligere.

Her er det også oftest kvinder, der for at få opmærksomhed og anerkendelse påfører sig selv tilsyneladende uforklarlige sygdomssymptomer.

Det er ikke strafbart, som det er i sager om Münchausen by Proxy, hvor gerningspersonen påfører sit eget barn eller anden nær pårørende skade.

Sager, hvor motivet er spænding, selviscenesættelse og opmærksomhed er vanskelige for politi og retsvæsen.