I lovens navn

Spørgsmål til Bent Isager-Nielsen: Hvorfor blev Malthe anklaget for pædofili?

10. december 2019 af Bent Isager-Nielsen
En læser spørger Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager-Nielsen, om forskellene på dansk og amerikansk politi – med udgangspunkt i sagen om danske Malthe Thomsen, der blev anklaget for pædofili i New York.

Man hører ofte om den store forskel på metoder i amerikansk og dansk politi. Det kom for eksempel til udtryk i sagen om en ung dansk pædagogmedhjælper, der for nogle år siden blev sigtet for overgreb på børn i en børnehave i New York. Kan du fortælle lidt mere om det?

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Venlig hilsen T.M.

Kære T.M.

Et godt og relevant spørgsmål. Jeg er for ikke længe siden kommet hjem fra New York, hvor jeg sammen med journalist og medforfatter på min seneste bog, ”De 7 dødssynder”, Stine Bolther, var rejseleder på et kursus for danske journalister, der skulle se nærmere på forskellene mellem danske og amerikanske forhold på retsvæsenets område.

Det gjorde vi bl.a. sammen med den danskfødte, amerikanske advokat Jane Fisher-Byrialsen, som netop var forsvarer for Malthe Thomsen, som du nævner, og som i 2014 blev sigtet for pædofili i en børnehave i New York, hvor han var i praktik.

Jane har specialiseret sig i sager med falske tilståelser, og netop sagen om Malthe gjorde hende kendt i Danmark. Malthe, som jeg har mødt og medvirket på tv sammen med, døde desværre i januar 2019.

Havde ikke begået overgreb

Falske tilståelser er blevet et stort problem i det amerikanske retsvæsen, hvor der hvert år fremkommer sager om uskyldigt dømte fanger.

Mens han var i praktik i børnehaven i New York, blev Malthe som nævnt anklaget for at have forgrebet sig på nogle børn – en forbrydelse, der imidlertid aldrig var sket. Han blev anholdt, sigtet og afhørt i flere timer. Under afhøringen fortalte politiet ham, at de havde hans overgreb på overvågningsbilleder.

Det endte med, at Malthe tilstod, fordi han troede på politiet, der kørte hårdt på ham under afhøringen. Det hele endte dog med, at det blev lagt fast, at han ikke havde begået overgreb, og at der slet ikke var sket en forbrydelse.

Læs også: Kan man begå det perfekte mord?

Det hele begyndte på baggrund af en falsk anmeldelse fra en kollega til Malthe. Hele sagen var dybt tragisk for den unge mand, som ikke have gjort noget forkert.

Amerikansk politi må lyve

Der er mange forskelle på amerikansk og dansk politi og mellem det amerikanske og det danske retssystem. Men sagen med Malthe Thomsen har sat fokus på to af de helt store forskelle.

Den ene forskel, som kan virke utrolig og uforståelig for os i Danmark, er, at politiet i USA godt må lyve for den sigtede under en afhøring.

Denne form for afhøring sker efter den såkaldte Reid-metode og bygger grundlæggende på den antagelse, at ingen personer kan finde på at tilstå noget, som de ikke har gjort.

Det ved vi meget om i dag, og det er en forfejlet antagelse. Det er nemlig bevist gennem mange sager og undersøgelser, at man kan få mennesker i krise til at tilstå noget, de ikke har gjort.

Reid-metoden er underligt nok blåstemplet af den amerikanske højesteret.

I Danmark er det – selvfølgelig – ikke tilladt for politiet at lyve for den mistænkte eller opdigte beviser, som ikke findes.

Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte

Skal mere til end en tilståelse

Den anden afgørende forskel er den måde, man ser på en tilståelse.

I både USA og i Danmark er det sådan, at man har det fornuftige overordnede princip, at en tilståelse ikke kan stå alene – der skal også andet til.

I virkeligheden virker det dog, som om man i USA i mange sager lægger for megen vægt på tilståelsen og for lidt på de andre omstændigheder, der peger på en mistænkt.

Advokaten Jane Fisher-Byrialsen og andre kritikere af det amerikanske system mener, at det ofte drejer sig om at få en mistænkt i en sag dømt for enhver pris frem for at sikre, at det er den rigtige person, der bliver dømt. Og det sidste er vigtigt for dansk politi.

Det er nemlig sådan, at en tilståelse kan være sand, men den kan også være falsk. Nøjagtigt som en benægtelse kan være sand eller falsk.

Læs også: Kun få mordere er sindssyge

Justitsmord

Så uanset om en mistænkt under en afhøring tilstår at have gjort noget eller benægter det, skal der andre og afgørende ting frem. Og sådan er det i Danmark i langt højere grad.

Derfor ser vi heller ikke her i landet eksempel efter eksempel på justitsmord, altså sager, hvor det efterfølgende viser sig, at en person ikke har gjort det, han er blevet dømt for. Og det er noget, der jævnligt ses i USA – bl.a. fordi problemet med falske tilståelser er mere udpræget end i Danmark.

Venlig hilsen Bent

Bent Isager-Nielsen er tidligere chef for Rejseholdet og kendt som en af landets bedste efterforskere. Han har været med til at opklare talrige drabssager.
Han har skrevet flere bøger om sin politigerning, og i dag er han en travl foredragsholder og ansat på DR som ekspert i efterforskningsspørgsmål og også i værtsroller.

Sponsoreret indhold