Spørgsmål til Bent Isager-Nielsen: Kan vi forebygge terror?

Vi har set nogle terrorrelaterede sager herhjemme, og i andre europæiske lande er mange uskyldige borgere blevet dræbt i terroraktioner.
Hvordan forebygger vi, at terroren rammer os? Og har politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) "muskler" nok til at forebygge et angreb, inden det finder sted?
Venlig hilsen GH

Hej GH!
Terror er noget, som mange mennesker frygter meget – og med god grund. Når terror rammer os, er det ofte tilfældigt og uventet, og ofte rammes vi der, hvor vi egentlig skulle være mest trygge.
Vi har set forfærdelige angreb i verden mod feriesteder, hoteller, julemarkeder, indkøbscentre og møder i ungdomsforeninger, hvor helt uskyldige er blevet dræbt – også børn.
Her i landet har vi i nyere tid kun oplevet terrorangreb med dræbte i 2015 på Krudttønden og ved synagogen i København. På billeder herover ses netop blomster, der blev lagt foran Krudttønden efter angrebet. Flere danskere er dog blevet ramt af terror ved angreb i udlandet.
Ser man alene på dødstal og statistik, er andet end terror langt mere farligt – for eksempel at bevæge sig ud i trafikken.
Men frygten for terror er alligevel meget stor. Det viser tydeligt, at den faktuelle tryghed er noget andet end den oplevede tryghed.
Kun få mennesker i Danmark er blevet ramt af terror, men oplevelsen af utryghed er meget stor. Selvfølgelig skal politiet og PET have de "muskler", der er nødvendige, og det er min opfattelse, at det langt hen ad vejen også er tilfældet. Men meget andet kan også hjælpe os som samfund til at forebygge.

Læs også: Min datter vil være betjent

Vi må ikke give efter

Det, at vi som mennesker interesserer os for hinanden, passer på hinanden og kommer med oplysninger til myndighederne, når vi ser noget mistænkeligt, er vigtige faktorer.
At fortsætte vores liv efter de værdier, som vi sætter højt, er også vigtigt, og netop det med ikke at give efter for frygten er afgørende.
Glæde, tryghed og sammenhold er gode modsvar for den enkelte mod terror.
Venlig hilsen Bent