Trods politiets beviser: Mange erklærer sig uskyldige

Hej Bent
Der er en ting, jeg ikke forstår. Nu om dage erklærer alle sig uskyldige i retten, selv om der både er vidner, spor eller beviser, der viser det modsatte. Hvad er grunden til det efter din mening?

Jeg troede, at politiet uanset en tilståelse eller ej fra den mistænkte altid skal kunne bevise, at det er den rigtige, man har fået fat i.

Så hvad er ”fidusen” i at nægte sig skyldig i helt åbenlyse sager?

Venlig hilsen OBJ

Hej OBJ

En tilståelse er selvfølgelig altid vigtig i en sag, fordi gerningsmanden så også kan fortælle om de nærmere detaljer ved drabets omstændigheder.

Disse detaljer kan efterforskerne så sammenholde med de faktuelle og objektive fund, der er gjort på gerningsstedet og liget – evt. sammenholdt med vidneudsagn.

Derfor er det vigtigt, at politiet ikke afslører alle detaljer om en sag i medierne. Der skal være elementer fra sagen, som kun den rigtige gerningsmand og politiet kender.

På den måde er man som efterforsker bedre rustet til at afsløre en person, der tilstår noget, han ikke har gjort.

Årsagen til en falsk tilståelse kan være, at politiet har presset den pågældende for meget i en afhøring, eller – som jeg har set adskillige gange – at den falske tilståelse bunder i et behov for opmærksomhed.

Den mekanisme ses også i sager om falske anmeldelser.

Den sidste tvivl

Du har ret i, at politiet og anklagemyndigheden uanset en tilståelse eller ej altid skal kunne bevise ”uden for enhver rimelig tvivl”, at en person har gjort det, han er sigtet og tiltalt for.

Du har også ret i, at flere og flere i dag vælger at erklære sig uskyldige.

Læs også: Hvornår bliver en mordsag henlagt?

Her forudsætter jeg selvfølgelig, at personen rent faktisk er skyldig, for det kan jo ske, at politiet har fat i en forkert, og så er det jo forståeligt, at han nægter. Uanset hvor godt belyst en sag er, og uanset hvor mange spor, indicier, vidneudsagn, der er, vil det selvfølgelig altid være ønskeligt med en tilståelse. Primært for at eliminere den sidste eventuelle, ofte teoretiske tvivl.

Man skal dog huske, at der godt må være tvivl i en sag.

Der må bare ikke være rimelig tvivl om personens skyld, hvis han skal kunne dømmes.

Ikke kun jura

Men der er også det med tilståelsen, at man kan få en forklaring om motivet fra gerningsmanden – noget, som efterladte og pårørende i en drabssag har et stort behov for. Altså svaret på det helt centrale spørgsmål, hvorfor gerningsmanden gjorde det.

Læs også: Hjælper forbud mod bander?

Tilståelsen åbner en mulighed for begreber som skyld, anger og tilgivelse, og de spørgsmål ønsker gerningsmanden mange gange ikke at komme ind på.

Så en tilståelse har stadig en væsentlig betydning i en straffesag, også ved siden af de juridiske forhold.

Fra gerningsmand til offer

Jeg tror, der kan være andre grunde til, at flere og flere i dag vælger ikke at tilstå deres forbrydelse.

Den ene er altså, at benægtelsen måske kan være det halmstrå, man klynger sig til i forhold til, at retten vælger ikke at dømme trods mange ting, der peger på ens skyld.

Og så er der efter min mening også tilfælde, hvor forsvarsadvokaten anbefaler sin klient at nægte sig skyldig – og mange gange ofte anbefaler sin klient ikke at udtale sig – når advokaten med sine juridiske briller vurderer, at der kan være en mulighed for frifindelse.

Læs også: Kan man begå det perfekte mord?

Desuden er mange kriminelle i dag en del af en kriminel gruppering eller bande, og det indbefatter, at man ikke ”sladrer”, hverken om egne eller andres handlinger.

Også under en afsoning i fængslet kan det opleves lettere at være i fred, hvis medfangerne ved, at man ikke har tilstået noget, og at man ikke har oplyst noget til politiet om sine handlinger og dermed om eventuelle medgerningsmænd.

Undgår spørgsmål

Desuden er det måske forståeligt og menneskeligt, at man opretholder myten om justitsmordet, og at man sidder uskyldigt i fængsel.

På den måde ændrer man profil og status fra gerningsmand til offer. Endeligt er der noget helt logisk.

Hvis man tilstår, kommer der jo yderligere spørgsmål i retning af: hvorfor gjorde du det – hvem var du sammen med?

Så alt i alt ses det af mange grunde som mere hensigtsmæssigt at nægte sig skyldig og fastholde uskyld, uanset hvor meget der i øvrigt peger på, at man er skyldig.

Venlig hilsen Bent