Ferieromance endte i retten

Fra kontoret:

Pernille skal skilles. For halvandet år siden var hun på ferie i Italien, hvor hun mødte den 15 år yngre Marco, som hun forelskede sig hovedkulds i. Marco tog med tilbage til Danmark og flyttede ind hos Pernille. Efter at have boet sammen i fire måneder valgte de at blive gift. Marco arbejdede som bartender i Italien, og han fik hurtigt et tilsvarende job i Danmark.

Nu har Pernille imidlertid opdaget, at Marco har været hende utro adskillige gange. Hun har også fundet ud af, at han før har forladt Italien for at flytte sammen med en dansk kvinde, der var noget ældre end ham. Den kvinde var meget velhavende, hun og Marco giftede sig, og da de blev skilt, fik han halvdelen af hendes formue.

Pernille har også en større formue, dels fordi hun kommer fra en velhavende familie, dels fordi hun har en høj stilling i et stort firma. Marco er indforstået med at blive skilt fra Pernille, men han kræver at få halvdelen af hendes formue. Pernille er dybt ulykkelig over situationen og meget rystet. Da de blev gift, var hun så forelsket og lykkelig, at hun slet ikke overvejede at få oprettet en ægtepagt, selv om hun giftede sig med en mand uden nogen midler. Da Pernille og Marco har delingsformue i deres ægteskab, er udgangspunktet, at de skal dele hele deres fælles formue ligeligt.

Fastholder krav

Jeg forklarer Pernille, at der er en undtagelse fra udgangspunktet om, at man skal dele ligeligt. Der er nemlig en regel, der siger, at hvis ligedeling vil være åbenbart urimeligt, fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden fælles økonomi af betydning, er der mulighed for hel eller delvis skævdeling.

Bagefter kontakter jeg Marco for at forklare ham, at jeg mener, fællesboet med Pernille skal skævdeles, så de hver især beholder det, de havde før ægteskabet. Det vil han ikke gå med til. Han holder fast i kravet om halvdelen af Pernilles formue.

På vegne af Pernille udtager jeg derfor stævning mod Marco, for hvis man ikke kan blive enige om bodelingen ved en skilsmisse, er det skifteretten, der skal træffe afgørelsen.

I retten afgiver både Pernille og Marco forklaring. Der er ingen tvivl om, at ægteskabet var kort. Pernille forklarer, at de under hele samlivet og ægteskabet boede i hendes lejlighed, og at hun betalte alle udgifter – både de faste udgifter, mad og alt andet. Marco brugte sin løn som bartender som sine egne lommepenge. Der var derfor heller ikke noget økonomisk fællesskab mellem Pernille og Marco.

Lettet og ulykkelig

Skifteretten kommer frem til, at der skal ske en fuldstændig skævdeling af Pernille og Marcos fællesbo, så Pernille beholder hele den formue, hun bragte med i ægteskabet. Marco beholder den konto, hans løn bliver indbetalt på.

Pernille er glad og lettet over, for både hun og hendes familie har arbejdet hårdt for at få oparbejdet deres formue. Men hun er stadig ulykkelig over, at kærlighedseventyret ikke endte så lykkeligt som forventet.

Da Marco skal rejse hjem til Italien, får Pernille dog alligevel ondt af ham. Uanset hvad han har gjort, skal han nu betale for at flytte tilbage til Italien. Pernille vælger at overføre 150.000 kroner til ham som hjælp til hjemrejsen og udgifterne til at komme på fode igen. Pernille kører ham i lufthavnen, og det er enden på hendes Italienske eventyr.