Frygter gæld til eksmanden

Fra kontoret:

Jeg har et møde med Lise, der skal skilles fra Jesper. Hun fortæller, at under deres 10 år lange ægteskab, har Jesper altid betalt alle deres faste udgifter til hus, bil med mere, mens Lise betalte for mad og fornøjelser. Det betyder, at Jesper bidrog væsentligt mere til de fælles udgifter end Lise, men for hende virkede det fornuftigt, fordi Jespers indtægt var væsentligt højere end hendes.

Det er Lise, der vil skilles, og det har fået Jesper til at sætte sig ned og regne ud, hvor meget han har betalt i faste udgifter igennem årene. Efterfølgende har han bedt Lise om at tilbagebetale halvdelen af beløbet.

Da der er tale om faste udgifter i en periode på 10 år, er det et meget stort beløb, Lise ifølge Jesper skylder ham. Det har Lise ikke råd til, og hun synes også, det er urimeligt, når hun har betalt mad og lignende.

Betalte studiebøger

Jeg fortæller Lise, at hun ikke har nogen grund til bekymring. For det første har hun og Jesper delingsformue i deres ægteskab, så hvis Lise skyldte Jesper et beløb, ville det alligevel skulle deles i forbindelse med ligedelingen af hele formuen, og det ville derfor ikke få nogen økonomisk betydning. For det andet har man som ægtefælle pligt til at forsørge hinanden. Hvis den ene ægtefælle har betalt mere til de fælles udgifter end den anden, vil det blive betragtet som en del af forsørgelsespligten. Jesper kan derfor ikke kræve halvdelen af de faste udgifter tilbage, fordi parret skal skilles.

Det viser sig, at Jesper også har betalt for Lises studiebøger, da hun i begyndelsen af deres samliv tog en uddannelse. Den udgift til Jesper også have dækket. Men igen gælder forsørgelsespligten, så Jesper kan heller ikke kræve pengene for studiebøgerne tilbage.

Lise er glad og lettet over, at hun ikke pludselig skylder Jesper en masse penge. Selv om det er hende, der vil skilles, er det alligevel hårdt at gennemgå, og hun kunne ikke overskue også at få en stor gæld.