Lånet udlignes ved skilsmissen

Fra kontoret:

Jeg har møde med Lisa, der skal skilles fra sin mand, Peter. Da Peter og Lisa mødte hinanden, havde Lisa en studiegæld på 200.000 kroner, mens Peter havde en mindre formue. Han tilbød derfor Lisa, at hun kunne låne pengene rentefrit af ham, så hun undgik at betale renter på lånet. Lisa syntes, det lød som en god idé, og hun lånte 200.000 kroner af Peter og betalte sit studielån ud.

Lisa og Peter blev senere gift. De oprettede ikke en ægtepagt, så de har delingsformue i deres ægteskab.

Efter syv års ægteskab har Peter fortalt Lisa, at han er blevet forelsket i en yngre kvinde fra sit arbejde. Han forlader Lise, og de har talt en del om, hvordan de skal fordele deres formue, men de kan ikke blive enige om, hvad de skal gøre med lånet på 200.000 kroner.

Peter vil have sine penge tilbage, men Lisa synes ikke, han kan kræve 200.000 kroner efter syv års ægteskab – slet ikke, når han forlader hende til fordel for en yngre kvinde. Lisa vil vide, hvor hun står juridisk.

Et plaster på såret

Jeg forklarer Lisa, at hun juridisk set skylder Peter 200.000 kroner, men eftersom de har delingsformue i ægteskabet, og ingen af dem er insolvente, er det egentlig uden betydning. Det skyldes, at lånet skal tages med som et aktiv i Peters formue og et passiv i Lisas, når den fælles formue skal gøres op. De to beløb vil dermed udligne hinanden, og nettoresultatet vil være det samme, uanset om lånet medregnes eller ej.

Lisa er glad, og hun fastholder, at Peter ikke skal have de 200.000 af hende. Hun betragter dem som et plaster på såret, fordi Peter har forladt hende.