Jeg vil gerne vide, hvad der er bedst, nemmest og billigst i forhold til at sikre hinanden i tilfælde af, at der sker noget med min kæreste eller mig.
Jeg har to børn fra et tidligere ægteskab, og jeg er gravid med vores fælles barn.
Min kæreste og jeg bor sammen i en lejebolig. Boligen er dyr, og jeg vil ikke have råd til at bo her alene med børnene.
Samtidig vil jeg være ked af at skulle flytte, da vi er flyttet et par gange og i øvrigt har brug for pladsen.
Vi deler fællesudgifter via en budgetkonto, men ellers har vi ikke fælles økonomi.
Er det mest praktisk at skrive testamente, blive gift, eller hvordan kan vi sikre hinanden?

Question

Jeg vil gerne vide, hvad der er bedst, nemmest og billigst i forhold til at sikre hinanden i tilfælde af, at der sker noget med min kæreste eller mig.

Jeg har to børn fra et tidligere ægteskab, og jeg er gravid med vores fælles barn.

Min kæreste og jeg bor sammen i en lejebolig. Boligen er dyr, og jeg vil ikke have råd til at bo her alene med børnene.

Samtidig vil jeg være ked af at skulle flytte, da vi er flyttet et par gange og i øvrigt har brug for pladsen.

Vi deler fællesudgifter via en budgetkonto, men ellers har vi ikke fælles økonomi.

Er det mest praktisk at skrive testamente, blive gift, eller hvordan kan vi sikre hinanden?

Bedste hilsener Louise · Accepted Answer

På nuværende tidspunkt arver I som samlevende ikke hinanden.

Det betyder, at dine børn arver efter dig, hvis du dør, og din kærestes forældre (eller hans barn, når det er født) arver efter ham, hvis han dør.

Da I venter et barn sammen, har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, uanset om I har boet sammen i mere end to år.

I et udvidet samlevertestamente kan I begunstige hinanden, som var I ægtefæller. I kan derfor bestemme, at jeres børn kun skal have deres tvangsarv efter jer hver især.

Det betyder, at den af jer, der lever længst, udover sin egen formue kan beholde 7/8 af den andens formue. Som samlevende skal I betale 15 procent i boafgift heraf.

Hvis I bliver gift, bliver I automatisk arvinger efter hinanden. Og hvis I ikke opretter en ægtepagt om særeje, får I også automatisk delingsformue.

Det betyder, at i tilfælde af dødsfald skal der ske en deling af jeres fællesbo. Den af jer, der er længstlevende, kan beholde halvdelen af jeres samlede formue som sin egen.

Den anden halvdel falder i arv efter den af jer, der er afgået ved døden, og vil blive delt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til den pågældendes livsarvinger.

Den af jer, der lever længst, vil dermed kunne beholde tre fjerdedele af jeres samlede formue.

Med testamente

Hvis I udover at blive gift opretter et testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt, kan den længstlevende beholde sin egen halvdel af formuen og 7/8 af den afdødes halvdel af formuen.

Det vil sige 15/16 af jeres samlede fælles formue. Ægtefæller betaler ikke boafgift, når de arver efter hinanden, hvilket kan være en fordel.

Hvis man er gift og har delingsformue, har man mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis den, der afgår ved døden, har særbørn, skal de give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Men hvis der kun er fællesbørn, har man som ægtefælle krav på at sidde i uskiftet bo.

Ugifte samlevende har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Pas på skilsmisse

Hvis man vælger at gifte sig, skal man dog være opmærksom på, at man automatisk får delingsformue, medmindre man aftaler andet.

Det betyder, at man i tilfælde af skilsmisse skal dele hele den samlede formue ligeligt. Det skal man ikke som samlevende.

Hvis man som samlevende går fra hinanden, vil I hver især beholde det, I ejer.

Husk pensionen

Uanset om I gifter jer eller fortsætter som ugifte samlevende er det en god idé at tjekke begunstigelsen på jeres pensioner og forsikringer.

Langt de flestes pensioner og forsikringer vil i tilfælde af død gå til personens nærmeste pårørende.

I pensioner oprettet før 2008 er nærmeste pårørende som udgangspunkt ægtefællen og derefter børnene.

I pensioner oprettet senere er nærmeste pårørende som udgangspunkt ægtefællen, samleveren, man har boet sammen med i mindst to år og har eller venter barn med og derefter børnene.

Råd til huslejen

Hvorvidt den af jer, der lever længst, har råd til at blive boende i jeres lejelejlighed, afhænger af jeres indtægt på det tidspunkt, muligheden for diverse tillæg som enlig, og hvor stor en formue man har ved siden af – og eventuelt har arvet fra den anden.

Ved at begunstige hinanden i et testamente, ved ægteskab eller begge dele, kan I gøre så meget som muligt for at sikre, at den, der bliver tilbage, har råd til at blive boende.

Flest fordele

Hvis man ønsker at sikre hinanden bedst muligt, vil jeg anbefale, at man både bliver gift og opretter et testamente.

Fordelene er blandt andet, at man har mulighed for at sidde i uskiftet bo, og at ægtefæller ikke betaler boafgift.

Det er dog i dag muligt at sikre hinanden rigtig godt med et udvidet samlevertestamente.

Hvis man vælger at blive gift, skal man overveje, om man har behov for en ægtepagt med aftale om helt eller delvist særeje.

Hvis I beslutter at gå videre med testamente og/eller eventuel ægtepagt, vil jeg anbefale, at I kontakter en advokat, som kan rådgive jer.

Mor til to gravid med ny kæreste: Hvordan sikrer vi hinanden?

Hej Louise

Kære Caroline

Flere svar

Vold mod dørmanden

Retssag om børnene

Er der frit tøjvalg i retten?

Gælder dansk eller ukrainsk ret for vores skilsmisse?

Mor nægter at udlevere børnene til deres far

Afdød ægtemand: Sådan får du råderet over hele arven

Søskende vil have sameje om fars sommerhus

Kan samtykke til uskiftet bo fortrydes?

Mest læste

Mikkel svigtede sin familie med sit misbrug

Forklædt som normal: Når veninden er psykopat

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?

Annmari blev født med abstinenser

Maria tvivlede aldrig på sin mors kærlighed