Krimi

Tidligere drabschef hjælper forfattere: Drab har altid en årsag

18. maj Af Signe Fage.
Foto: Søren Lamberth/ Aller Foto & Video
Flere kvindedrab har rystet Danmark de seneste år. For de fleste danskere kan det være svært at forstå, hvad der fører til, at et menneske kan tage et liv. Bent Isager-Nielsen forklarer, at de færreste drabsmænd er sindssyge. Det er andre årsager, der ligger bag.
Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen
Bent Isager-Nielsen har i sit liv været tæt på kriminelle og drabsmænd. Det har givet ham en særlig indsigt i drabsmænds tankegang.

Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen har i sine mange år som chef hos blandt andet Rigspolitiets Rejsehold og Københavns Vestegns Politi beskæftiget sig med mennesker, der har gjort det utilgivelige.

Ude og Hjemme møder Bent Isager-Nielsen, som forklarer, hvad der kan gøre et menneske til drabsmand.

Drab skyldes ikke sindssyge

– Når en person slår en anden person ihjel, vil der altid være en grund, fortæller Bent Isager-Nielsen og fortsætter:

– Det kan godt være, det ikke giver mening for dig og mig, men for gerningsmanden gør det.

”På sporet”-podcastværten og krimiekspert hos Ude og Hjemme forklarer, det er de færreste mennesker, der dræber, som er utilregnelige. Folk siger ofte, at personerne må være ”sindssyge”. Var det tilfældet, ville mange flere gerningsmænd afsone en anbringelsesdom på retspsykiatriske afdelinger, men sådan er det ikke.

– De her menneskers farlighed, ondskab og utilregnelighed har intet med sygdom at gøre. Og så er det, man som efterforsker skal finde ud af, hvorfor drabet så er sket. Hvem giver det mening for at slå den her person ihjel? For mindst én person giver det her drab mening, ellers havde han ikke gjort det.

De syv motiver

Når mennesker slår ihjel, er der syv motiver, der ofte går igen. Det er jalousi, profit, hævn, udstødelse, fanatisme, spænding eller begær.

– Uanset om vi taler om følelserne eller de syv drabsmotiver, er der ingen mennesker, der går igennem livet uden at have følt for eksempel jalousi, hævn og begær – heller ikke jeg. En psykolog forklarede engang, at man ikke er ansvarlig for sine følelser, men man er ansvarlig for, hvordan man reagerer på dem, siger Bent Isager-Nielsen.

Om man kan styre sig selv eller ej, handler ifølge drabschefen om personlighedstyper og karaktertræk, men ikke egentlig sygdom.

– Det kan være karakterafvigende adfærd, som blandt andet psykopati, sociopati, narcissisme og mangel på empati. Det kan være medfødt og enten være blevet gjort meget værre på grund af en dårlig opvækst, men det kan også holdes i ave, hvis man har lært at håndtere det.

Drab i hjemmet

Bent Isager-Nielsen bliver ofte mødt af kvinder, der er bange for at lade deres døtre gå ud i verden eller frygter for deres eget liv, hvis de går alene hjem en sen aften. Sager som for eksempel drabene på Mia Skadhauge, Emilie Meng og Louise Borglit samt sagen fra april, hvor en 13-årig pige blev kidnappet i Kirkerup og fundet i live 27 timer efter, har rystet danskerne.

– Der vil altid være de her enkeltstående tilfælde af fjerndrab, hvor en tilfældig mand overfalder en pige eller kvinde, som ender med at blive slået ihjel. De er oftest med et seksuelt motiv, og de kan være rigtig svære at forebygge.

Men ifølge den tidligere drabschef, skal man ikke være bekymret for at sende sine børn ud i verden. For hvert fjerndrab sker der rundt regnet ti drab i hjemmet.

– Som danskere frygter vi ofte det forkerte. Det gør vi, fordi frygten er en grundangst hos de fleste kvinder, men til hverdag kan det ikke betale sig at gå og bekymre sig om sådan noget. De fleste danske drab er nemlig ikke den type drab.

Natjæger

Hjælper i fiktionens verden

Den store viden, Bent Isager-Nielsen har, når det kommer til typer af drab, har de to forfatterinder Stine Bolther og Line Holm også draget nytte af i deres nyeste bog ”Natjæger”, der handler om historikeren Maria Just og politibetjenten Mikael Dirk.

De tre kender hinanden fra gamle dage, hvor Stine Bolther og Line Holm arbejdede som journalister, mens Bent Isager-Nielsen var politichef. Og da de to kvinder bad om hjælp til deres tredje bind af bestsellerserien, sagde den travle mand ”ja”.

– Det er to dygtige damer, så dem vil jeg gerne hjælpe. Jeg gjorde det også for DR, da serien ”Rejseholdet” blev skrevet, for de færreste ved jo, hvad politiets titler og navnene på de forskellige enheder er, fortæller han.

Det var netop den slags viden, som de to forfattere efterspurgte, fortæller Stine Bolther:

– For os har det været vigtigt, at bogen ikke kun er spændende, men også realistisk, og der er Bent en god hjælp. Vi vil ikke bruge rigtige drab fra nutiden som direkte inspiration, men vi vil gerne have en vis forståelse for, hvad der driver folk til at slå ihjel, siger Stine Bolther.

– Bogen handler blandt andet om, hvor langt man vil gå for at beskytte sin egen familie, og her er Bent en stjerne til at forklare sammenhænge og mulige motiver, tilføjer Line Holm.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold