Kryds og vind

Julekonkurrence: Send dit foto af årets nisse

19. november 2021 Af Kasper Bækgaard. Foto: Privat.
Tag årets nisse-foto og sørg for at få Ude og Hjemme med på billedet. Send dit foto til os og deltag i konkurrencen om 500 kr. og hovedgevinsten på 3.000 kr. kontant.

Billeder af søde nisser strømmer ind til redaktionens e-mail i denne tid. Vi kommer i julestemning og kvitterer med 500 kr. til indsenderne af alle fotos, der kommer i bladet. Konkurrencen løber lige til jul, hvor vi trækker lod mellem finalisterne om hovedgevinsten på 3.000 kr. Du kan sagtens nå at være med, bare husk, at Ude og Hjemme skal med på billedet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Her er vinderen: Årets nisse 2020

Sådan deltager du

Send dit foto til os på e-mailadressen: [email protected]. Skriv ”Årets nisse” i emnefeltet – og husk i e-mailen at skrive dit navn, adresse og telefonnummer – plus et par ord om, hvad man ser på billedet.

Alle fotos, der går til finalen, kommer i bladet i ugerne op til jul. De vinder 500 kr. og deltager automatisk i konkurrencen om hovedgevinsten. Hvem ved: Måske bliver det dig, der scorer de 3.000 kroner.

Rigtig god fornøjelse.

Det med småt

Sidste frist for at deltage: Vi skal have dit foto senest 10. december 2021.

Hvem må være med? Konkurrencen er åben for alle, som er 18 år eller ældre. Ansatte i Aller og medlemmer af deres husstand må ikke deltage.

Hvor mange fotos må man indsende? Du må deltage med maks tre fotos.

Alle, der får fotos i bladet, vinder 500 kr. Hver uge trækker vi lod mellem de indkomne fotos. Vinderne kommer i bladet og deltager dermed automatisk i finalen.

Sådan finder vi vinderen af de 3.000 kr.: Vi trækker lod mellem alle finalisterne.

Præmien: Hovedpræmien er på 3.000 kr. kontant.

Se de indsendte billeder - og lad dig inspirere

Galleri: Julekonkurrence: Send dit foto af årets nisse

Sponsoreret indhold