100 år gammel test: Hvor kreativ er du?

Forestiller denne tegning en and eller en kanin? For de fleste er det - efter en tid - muligt at se begge dyr i tegningen. Men Ifølge forskere afslører din evne til hurtigt at skifte mellem de to dyr også din evne til at tænke kreativt.
LÆS OGSÅ: Bedrag: En datter fra helvede
Tegningen er oldgammel. Første gang publiceret i et tysk magasin i 1892 uden det dog skabte nogen virak. Det skete dog nogle år senere, da den amerikanske psykolog, Joseph Jastrow, genpublicerede billedet i 1899, hvor han brugte tegningen som led i teorien om menneskers evne til at tænke kreativt. Jastrow viste med andre ord, at vi mennesker ikke kun ser med vores øjne – men også med vores hjerne. At din hjerne så ret hurtigt er i stand til at opfatte, at der i tegningen skjuler sig to dyr, er dermed også en afspejling af, hvor kreativ du er. I hvert fald ifølge dem britiske avis Daily Mail, der også bringer en anden sjov detalje frem i en artikel om emnet.
LÆS OGSÅ: Hund lærer børn at læse
Tegningen er også blevet brugt til at teste børn, og det viste sig, at de så forskellige dyr alt efter hvilken tid på året, de blev spurgt.
Omkring påske så de fleste en kanin, mens det i efteråret hovedsageligt var ænder, børnene udpegede på tegningen. Måske egentlig logisk nok.
Hvad ser du selv – og er du i stand til at se begge dyr? Og hvor hurtigt?