12-årige Robin begik selvmord

En onsdag i december begik kun 12-årige Robin Shimizu selvmord. Han var udmattet og ked af det. Gennem en årrække var han blevet mobbet hver eneste dag, fordi han var anderledes. Han var den eneste dreng på skolens cheerleader-hold, og han interesserede sig for 'tøseting' som eksempelvis mode. Robin var ulykkelig, og forældrene forsøgte gentagne gange at råbe skolen op og fortælle om problemerne. Men ingen greb ind.
Tilråb
Han var elev på Folsom Middle School i Folsom, Californien. Da situationen ikke ændrede sig, begyndte han i stedet at få hjemmeundervisning, men lige lidt hjalp det. For henne på skolen ventede hans plageånder, når han dyrkede sine fritidsinteresser. Ved sin død efterlod han sig mor, far og en lillebror.
LÆS OGSÅ: 13-årig flygtede ind i døden efter fem års mobning
- Jeg hørte, at nogle af de andre kaldte ham for ’bøsse’, fordi han var cheeleader, fortæller en af holdkammeraterne til CBS Sacramento.

Robin var den eneste dreng på Vista Junior Eagles Cheer Team. Han var glad, når de lavede opvisninger sammen. På samme måde som en fodboldspiller, der er glad, når han spiller en fodboldkamp. Men Robins glæde blev overskygget af tilråbene og de nedladende kommentarer. Han var låst og kunne ikke gøre dét, der gjorde ham glad, fordi det ikke var en okay interesse i de andre skoleelevers øjne.
LÆS OGSÅ: Hjerteløse mobbere til Christina: "Dræb dig selv"
Lyste af glæde
- Han var altid så passioneret og glad, når han var i gang med de ting, der optog ham. Så var han måske den lykkeligste person, jeg nogensinde har mødt. Hans øjne lyste bare af glæde, fortæller Hunter Reed, en ven fra skolens drama-hold.
Skoledistriktet har gennem en periode kørt en anti-mobbe-kampagne, men i Robins tilfælde har det tilsyneladende ikke hjulpet.
Den 12-årige drengs selvmord kom som et chok for alle på skolen. Selv for gruppen af elever, der har stået bag den grove mobning.
LÆS OGSÅ: Sascha blev lammet af mobning
For sent
Cheerleader-holdet skriver i en fælles udtalelse til pressen:
- På tragisk vis har vi mistet en af vores egne, Robin Shimizu. Støt venligst hans familie i denne svære stund… Alle vores tanker går til hans nærmeste.
Siden Robins død er sociale medier eksploderet med tilkendegivelser og støttegrupper. Men tankerne kredser også om specielt ét spørgsmål:
- Hvorfor ser vi først alvoren, når det er for sent?
Læs også Odins historie i Ude og Hjemme på onsdag den 18. marts 2015.
