Livsstil

5-sekunders reglen om mad på gulvet holder ikke

12. november 2016 af Videnskab.dk Foto: Panthermedia/All Over Press
Uanset, hvor hurtig du er til at redde dit barns sut fra fortovet eller dit eget toastbrød fra køkkengulvet, så risikerer du at samle skadelige bakterier op, fastslår amerikanske forskere i et nyt studie.

De fleste kender til ærgrelsen efter at have tabt noget lækkert som f.eks. en is på gulvet med et ”klask”.

Måske er du også en af dem der har hørt, at det er okay at spise maden igen, hvis bare du samler den op inden for fem sekunder. Men et nyt studie slår nu fast, at fem-sekunders reglen er usand. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også: Fem sekunders reglen: Må man spise mad, der har været på gulvet?

- Bakterier kan overføres til maden med det samme, forklarer Donald W. Shaffner, der er professor i mad og mikrobiologi på Rutgers University i New Jersey og medforfatter til studiet.

Resultatet bekræfter et tidligere studie, Videnskab.dk har skrevet om i artiklen: Fem sekunders-reglen: Må man spise mad, der har været på gulvet?

Overfører skadelige bakterier

Donald W. Shaffner understreger, at lige meget, hvor hurtigt man samler maden op fra gulvet, vil man altid få overført skadelige bakterier.

Læs også: Må man koge te af varmt vand fra hanen?

Han og hans kollegaer har testet forskellige typer mad - både brød med og uden smør, udskåret vandmelon og vingummibamser - efter maden blev tabt fra en højde på fem centimeter på sten og ståloverflader samt tæpper og trægulve.

Forskerne undersøgte herefter, hvor mange bakterier der blev overført efter hhv. 1, 5, 30 og 300 sekunder.

Læs også: Hvorfor er mug på gammel mad farlig at spise – mens gorgonzola er en delikatesse?

Resultatet viste, at maden får flere bakterier overført, jo længere tid den ligger på gulvet. Dog fik alle typer mad med det samme overført visse bakterier, som kan være farlige for helbredet.

Madrelaterede sygdomme

 

Mange tænker måske, at der kan gemme sig flere bakterier i tæpper end på ståloverflader og stenfliser, men faktisk viste det nye studie, at netop sten og stål var de største syndere i forhold til, hvor mange bakterier der blev overført.

Donald W. Shaffner henviser også til resultater fra Centers for Disease Control, der viser, at bakterieoverførsler fra gulv er den sjette værste kilde til madrelaterede sygdomme ud af 32 mulige.

Det viste sig desuden, at vandmelon var den fødevare, der havde flest overførte bakterier på, hvor vingummibamserne havde mindst.

Læs også: Unge mænd er grisebasser i køkkenet

Det handler om madens overflade og hvordan den rammer gulvet, fortæller Donald W. Shaffner og tilføjer:

- Jeg må tilstå, at jeg selv har spist mad fra gulvet, men hvis jeg taber en vandmelon, ryger den altså direkte i skraldespanden.

10 madvarer der giver smuk hud:

10 madvarer der giver smuk hud

 

 

Sponsoreret indhold