8 ting, du (måske) ikke vidste om sår og skrammer


Hvordan behandler jeg bedst et sår eller en hudafskrabning?
Sørg for at rense såret grundigt med vand og flydende sæbe med neutral ph-værdi eller brug en sårspray beregnet til sårrens. Brug eventuelt en vatpind, en pincet eller en neglebørste til meget forsigtigt at rense såret, så al skidt, jord og småsten kommer helt væk. Dæk derefter såret med et plaster, som holder skidt og snavs ude af såret, mens det heler, så der ikke opstår infektion i såret. Brug et plaster, der lader huden ånde, og skift plasteret hver dag, og når plasteret bliver vådt, indtil såret er helet.
Er det rigtigt, at et sår skal have luft?
Nej, et sår skal helst holdes fugtigt og beskyttet mod udefrakommende snavs og bakterier for at have de bedste muligheder for heling. Det kræver ofte et tæt lukkende, men åndbart plaster beregnet til fugtig sårheling. Man kan også få sårsalve, som skaber en lille åndbar hinde over såret, så smuds og snavs bliver ude, men sårets miljø stadig holdes fugtigt og sårhelingen i gang.
Hvad med saltvand?
En saltvandsopløsning kan være god at rense med, men det gælder ikke for eksempel havvand, som kan være forurenet med mikroorganismer eller kemikalier, der vil forsinke sårhelingen eller give infektion.
Passer det, at spyt virker helende på sår?
Det lyder skørt, men et dansk-svensk studie viser, at de hvide blodceller, der findes i spyttet fungerer som et slags ”net”, der fanger bakterier. Men det kræver selvfølgelig, at miljøet i munden er sundt. En sikrere mulighed er at smøre det jævnligt med en sårsalve og bruge et plaster, hvis der er behov for det.
Skal jeg holde en skåret finger under vand?
Det er bedre at holde såret højt, dvs. over hjertehøjde, rense det rigtigt og give det plaster eller forbinding på.
Hvornår skal jeg ringe til lægen?
Mindre sår og hudafskrabninger kan du rense, beskytte og pleje derhjemme. Men hvis det bløder voldsomt, skal du forbi lægen eller lægevagten. Det gælder også, hvis såret efter behandling begynder at dunke, at der kommer puds ud af det, eller at det heler meget langsomt.
Læs også: Børn og skrammer: Hvorfor puster vi?
Hvordan undgår jeg, at der kommer ar?
God rensning og pleje af såret kan minimere ardannelse. Det kan desuden være en fordel at smøre det jævnligt med en sårsalve, da det gør risikoen for synlige ar mindre.
Hvordan ved jeg, at såret er i gang med at hele rigtigt?
Hold øje med såret, når du skifter plasteret. Et sår, der er i gang med at hele under et plaster, får ikke nogen skorpe, men bliver lysere, mindre og forsvinder efter en uges tid. Et ubehandlet sår får skorpe på tredje- til femtedelen, og helingstiden er 8-12 dage.

Hansaplast Sårspray 100 ml, Hansaplast Universal Strips plaster 40 stk, Hansplast Sårsalve 20 g
Effektiv sårpleje
Den bedste sårpleje og heling får du ved at bruge gode kvalitetsprodukter beregnet på hurtig og hygiejnisk heling. På den måde forebygger du infektion og får op til dobbelt så hurtig healing som et ubehandlet sår.
- Sårrensning: Brug Hansaplast Sårspray for at forebygge infektioner i såret hurtigt og nemt.
- Sårbeskyttelse: Beskyt såret mod udefrakommende snavs og bakterier med et plaster eller en steril sårbandage, der lader huden ånde. Hansaplast har i forskellige størrelser, former og materialer.
- Sårheling: Hjælp såret med at hele hurtigt, sikkert og uden at danne ar ved at smøre det jævnligt med helende Hansaplast Sårsalve.
Hansaplast forhandles i landets apoteker og kan købes online her.