Livsstil

Aben Monky

2. april 2010 af Redaktion
Den sjove abekat er hæklet
Foto: Eugen Durig
Foto: Eugen Durig

Den sjove abekat Monky skal nok gøre lykke bland familiens yngste.

Materialer: Rester af bomuldsgarn i farverne lysebrun, mørkebrun, pink og limegrøn samt lidt sort til at brodere ansigt med. En hæklenål nr. 3. Lidt fibervat til fyld af hoved og krop. Arme, ben og hale er ikke fyldt.

Fremgangsmåde:
Hoved for: Slå 5 lm op med lysebrun, dan en ring og stik nålen ned i den første lm og hækl 2 fm, fortsæt ringen rundt med at hækle 2 fm i hver lm. På de næste 2 omg. hækles ligeledes 2 fm i hver fm. Skift til mørkebrun. Herefter hækles der 1 fm i hver fm, hækl 5 omg og luk af.

Hoved bag: Slå 5 lm op med mørkebrun, dan en ring og stik nålen ned i den første lm og hækl 2 fm, fortsæt ringen rundt med at hækle 2 fm i hver lm. På de næste 3 omg. hækles ligeledes 2 fm i hver fm. Herefter hækles der 1 fm i hver fm, hækl 5 omg og luk af.

Krop: Kroppen hækles nedefra og op mod hovedet. Så 5 lm op med pink, dan en ring og stik nålen ned i den første lm og hækl 2 fm, fortsæt ringen rundt med at hækle 2 fm i hver lm. På de næste 5 omg. hækles ligeledes 2 fm i hver fm. Herefter hækles der 1 fm i hver fm, hækl 13 omg med den pink farve. Skift til den limegrønne og hækl 3 omg. Hækl herefter 3 omg pink, 3 omg limegrøn, 3 omg pink. Skift til limegrøn og tag ind ved at hækl 2 fm sammen til 1. Gentag indtagningen på de næste 2 omg og luk af.

Arme: Slå 6 lm op med lysebrun, dan en ring og stik nålen ned i den første lm og hækl 2 fm, fortsæt ringen rundt med at hækle 1 fm i hver lm. Hækl videre rundt 5 omg og skift til mørkebrun. Tag en m ud og hækl 17 omg. Skift til Limegrøn, tag 1 m ud og hækl 6 omg, luk herefter af.

Ben: Så 6 lm op med mørkbrun, dan en ring og stik nålen ned i den første lm og hækl 2 fm, fortsæt ringen rundt med at hækle 1 fm i hver lm. Hækl videre rundt 20 omg og skift til pink. Skift til pink og tag 1 m ud og hækl 6 omg. Luk herefter af.

Hale: Halen hækles på den lange led, da den så snor sig lidt af sig selv. Hækl 45 lm, *vend med 1 lm, og hækl fm i alle de 45 lm*. Gentag fra * til stjerne* 4 gange og luk af.

Montering: Sy hovedets to dele sammen, idet der lades et lille hul stå åbent til at fylde fi bervat igennem og udstoppe hovedet. Sy det sidste. Stop fi bervat i kroppen fra "halsen" og sy hoved og krop sammen. Hæft ender på arme ben og sy disse på kroppen. Armene er syet på "skuldrene" på den øverste grønne stribe. Se i øvrigt på billedet hvor. Halen sys sammen på den lange led med garnenderne og derefter midt bag på abens bagdel. Snude, øjne og mund broderes på med det sorte garn.

Sponsoreret indhold