Adoptionen aflyst: Trine fik trillinger

Mandag skulle Trine og Troels indbetale 10.000 kr. De havde besluttet sig for at adoptere et barn fra Sydafrika, og første indbetaling skulle falde klokken 12, men de tøvede.
– Vi havde forsøgt at få børn, siden vi blev gift i 2006, men det gik ikke efter planen. Der var ikke noget galt med nogen af os, men efter et år kom vi på Dronninglund Sygehus, tre forsøg med insemination og tre forsøg med reagensglas. Derefter satte vi adoptionen i gang, fortæller 38-årige Trine Fage Krogh fra Nibe i Nordjylland.
Læs også: Alene med trillinger
Et sidste forsøg
Trine og Troels skulle betale første rate for den planlagte adoption, blot en time inden hospitalet ringede med den glædelige overraskelse: Trine var gravid.
Adoptionen blev aflyst, og parret kunne se frem til hele tre små piger.
De var igennem hele godkendelsesproceduren med kurser og tests, og de havde talt om, at de ville besøge Sydafrika og lære landet at kende for barnets skyld.
– Vi var helt afklarede med, at vi skulle adoptere, men vi havde ét forsøg mere på sygehuset, fordi det første forsøg er der, hvor de prøver sig lidt frem, så det er en slags forsøg-forsøg, forklarer Trine.
Hun ville ikke igennem fertilitetsbehandlingen igen, for hun troede ikke på, det ville lykkes, men Troels ville gerne.
– Jeg vil ikke have, at vi skulle sidde her om 25 år og skændes om, hvad der kunne være sket, så jeg gjorde det, selv om ingen af os troede på det, fortæller hun.

Ventede på opringning fra hospitalet
Den mandag ville de ringe med resultatet klokken 13 – en time efter adoptionsindbetalingen.
– Vi besluttede os for at vente den time, selv om vi risikerede at komme bag i køen. Der var halvandet års ventetid på et barn fra Sydafrika, siger Trine.
Sygehuset ringede.
– Testen var positiv. Jeg var gravid i fjerde uge. Det var jo ikke sikkert, jeg kunne holde på det, og jeg skulle først scannes i ottende uge, fortæller Trine og forklarer, at lægerne denne gang havde sat to æg op, fordi hun var fyldt 36 år.
– De nævnte, at der kunne være tvillinger, fortæller hun.
Læs også: Trillinger var firlinger
Scanningen viste trillinger
Parret satte adoptionen på pause og holdte vejret.
– Til scanningen fandt lægen hjertelyd, så fandt han et mere og et tredje. Han var meget overrasket og talte dem igen og igen. Det var lidt komisk for os, så vi sad og grinede til hinanden, siger Trine og griner igen af situationen.
Adoptionen blev naturligvis aflyst, men den totale lykke udeblev, for umiddelbart efter blev de mange risici listet op for dem, og de skulle tage stilling til fosterreduktion.
– De ville fjerne de énæggede og håbe på, at den sidste overlevede, men vi var enige om at beholde alle tre. Vi talte ikke om det i enerum, men sagde det bare foran lægen. Naturen skulle gå sin gang. Det havde den jo ikke gjort indtil nu, forklarer hun.
Trine, der var karrierekvinde og uddannede ledere i Middelfart, blev beordret til at sygemelde sig fra uge 20 uanset hvad. Et kejsersnit blev planlagt til uge 36, men trillingerne ville det anderledes.
Vandet gik i uge 35, og Trine fik veer. Tre timer senere var de ude. Efter fire dage i kuvøser og 20 dage på hospitalet kunne Trine og Troels endelig tage deres tre piger med hjem. Da vejede de alle over 2000 gram.
Læs også: Karen fik enæggede trillinger
Opsagde sit job
De blev tilbudt trillingehjælp fra Aalborg Kommune, 37 timer om ugen, men takkede nej. De ville selv klare den med hjælp fra bedsteforældrene, som alle er gået på efterløn eller pension.
– Fra pigerne var fire til otte måneder kom mine forældre hver morgen og gik først igen om aftenen. Hver dag, siger Trine og priser sig lykkelig over sin gode familie.
Selv besluttede hun sig for at sige sit job op og gå hjemme hos sine børn i to år.
– Vi havde jo sparet op til adoptionen, så vi havde pengene til det. Og efter pigerne var født, havde jeg simpelthen ikke tid til at gå på arbejde. Egentlig ville jeg gå hjemme i tre år, indtil de skulle starte i børnehave, men det passede bedre med to år. Pigerne var begyndt at kede sig, og jeg havde også behov for at snakke med voksne og ikke kun mine børn, siger hun.
Trine er ikke bekymret over den høje skilsmisserate for forældre med tvillinger, som blot bliver mere skræmmende for trillingeforældre.
- Der er ikke nogen større grund til at blive sammen end trillingerne. Og vi elsker hinanden. Jeg kunne ikke drømme om at blive skilt, siger hun og pointerer igen, hvor heldige de er.

Ikke flere børn nu
– Vi er godt stillet ved, at vores forældre har hjulpet os, så vi også har tid til hinanden. Vi har også været på ferie i Berlin med pigerne og mine forældre, så det hele ikke gik op i børn og bleskift. Det næste projekt er en skiferie, men pigerne skal vist være tre år først, siger hun.
Camma, Johanne og Victoria blev to år den 6. april. Trine og Troels har besluttet sig for ikke at få flere børn.
– Vi beskytter os nu. Det ville være synd for alle, hvis vi skulle have et barn mere. Vi tør ikke risikere det, siger hun og afslører, at sygehuset i Dronninglund stadig har et befrugtet æg på køl. De må opbevare det til august i år.
– Vi vil gerne give pigerne nogle oplevelser og tage os af dem. De skal ikke have en lillebror eller lillesøster. De er i forvejen vant til at vente på hinanden, de skal ikke vente på en mere, siger hun i en bestemt tone.
Trine har også nok at se til. Hun er ved at færdiggøre sit afgangsprojekt på akademiuddannelsen, så hun kan starte på anden del af HD. Mens hun uddanner sig om aftenen, vil hun arbejde om dagen, så hun er ved at søge job i HR-branchen.
– Det skal være et meningsfyldt job. Hvis jeg skal være væk fra mine børn, skal det give mening, siger hun.