Alle kan lære at blive kreative

Kreativitet er en eftertragtet egenskab. Arbejdsgiverne vil gerne have kreative og innovative ansatte, og skolerne vil gerne have kreative elever.
Men mens det er meget nemt at sige, at man vil have mere kreativitet, er det svært at få det. For hvordan bliver man egentlig kreativ? Det satte tre forskere fra Aalborg Universitet sig for at finde ud af, ved at undersøge 22 fremtrædende kunstneres kreative processer, skriver Videnskab.dk.

Ikke en guddommelig gave

- Vi har taget konsekvensen og spurgt 22 kunstnere: Hvad gør I, når I skaber, og hvordan blev I kreative mennesker? fortæller lektor Tatiana Chemi, der forsker i kunstneriske læreprocesser og kreativitet ved Aalborg Universitet.
- Vi fandt ud af, at kunstnere i høj grad tænker den kreative skabelsesproces som en læreproces. Kreativitet er altså ikke en guddommelig gave, man er født med. Det er en arbejdstilgang, som alle kan bruge, men som kræver, at man løbende udvikler sin håndværksmæssige kunnen, sin viden og sin risikovillighed – og det kræver hårdt arbejde.

Læs også: Derfor tænker kreative ud af boksen

Interviewene med kunstnere som Michael Kvium og Julie Nord og forfattere som Siri Hustvedt og Morten Ramsland viste, at kunstnerne betragter kreativitet som en læreproces.
Det lyder måske lidt kryptisk, men det er det egentlig ikke.
- Man skal hele tiden lære om det håndværksmæssige – hvilke værktøjer har jeg til rådighed, og hvordan kan jeg bruge dem? Og man skal også hele tiden lære at blive bedre til at få nye idéer. Kunstnere bliver aldrig færdige med at lære, siger Tatiana Chemi.

Sådan tænker vi normalt om kreativitet

At betragte kreativitet som en læreproces er et nyt syn på fænomenet – i hvert fald i skolesammenhæng. Som regel forstår lærere på skoler og uddannelser nemlig kreativitet på to adskilte måder, som umiddelbart ikke hænger sammen:
1. Som håndværksmæssigt arbejde. Sådan er det med kreativitet i skolen, hvor lærerne siger, at eleverne er kreative, når de tegner, maler eller spiller på et instrument.

2. Som evnen til at tænke nye tanker. Den opfattelse er på spil, når mennesker bliver samlet omkring et bord for at være kreative og idéudvikle. For eksempel for at finde ud af, hvordan man skal konstruere en bro eller finde på et nyt stykke legetøj. Så forventer man, at de forsamlede sammen kan trække en ny, kreativ idé ud af den blå luft.

Ide og håndværk smelter sammen

Begge forståelser indeholder noget rigtigt, og faktisk hænger de sammen. Det vil mange, der har prøvet at skrive en historie eller en dansk stil, sikkert være enige i.
Når man sætter sig ned for at skrive en tekst, har man aldrig hele idéen til historien parat, når man skriver det første ord. Den opstår, efterhånden som man sætter sit "skrivehåndværk" i sving ved at bruge og udvikle det. Med andre ord smelter idéudviklingen og den håndværksmæssige kunnen sammen.
Det samme gælder også for andre typer kreativitet – for eksempel, når man laver musik.
- Når man skaber et nyt stykke musik, så sammensætter man selvfølgelig noder, rytmer og lyde. Det kræver håndværk. Men vil man gennem musikken gerne skabe en stemning af at være i naturen, skal man nøje overveje, hvordan man bruger sine virkemidler – man skal have en idé med, hvordan man bruger dem. Så kreativitet er både noget håndværksmæssigt, noget med at tænke nye tanker, men også en vilje til at være kreativ – og de tre ting påvirker hinanden. Den måde, jeg tænker på, påvirker det, jeg gør. Og det jeg gør, påvirker den måde, jeg tænker på, siger Tatiana Chemi.

Læs også: En "morfar" styrker din kreativitet

Erfaringerne fra de 22 kunstnere viser, at man som kreativ bliver nødt til at fordybe sig i en form for håndværk. Det betyder, at kreativitet i meget vidt omfang er bundet til en særlig håndværksmæssig kunnen. En person, der skriver kreativt, er ikke nødvendigvis en kreativ billedkunstner. Og kreative musikere er ikke nødvendigvis kreative skuespillere.
Med andre ord begynder kreativitet med, at man kan noget – om det så er skuespil eller evnen til at skabe skulpturer. Tatiana Chemi nævner følgende skridt på vejen til at blive kreativ:
• Først og fremmet er det vigtigt, du selv tror på, at du kan være kreativ. Giv ikke op på forhånd, for alle kan være kreative.

• Du skal vælge et håndværk, du vil mestre. For eksempel malerier, reklamefilm eller skibskonstruktion.

• Så skal du finde viden om håndværkets traditioner. På den måde får du et godt grundlag at arbejde ud fra. Har du en stor viden om traditionen, kan du hele tiden indgå i en dialog med de kreative løsninger, som dine forgængere kom på.

• Når det handler om kunst, skal du desuden turde udstille dig selv og dine følelser. Når du skaber, skal du ikke tænke på, hvad andre vil tænke.

• Har du først det basale håndværk på plads, kan du begynde at tænke skævt i forhold til traditionen. Du skal øve dig i at skabe vilde associationer og bagefter tænke kritisk over dem for at vurdere, om de kan bruges.

• Du skal ville det og forpligte dig selv til at blive bedre.

• Og meget vigtigt: Vær parat til at begå mange fejl og at lære af dem.

-Hårdt arbejde er en vigtig ingrediens i kreativitet. Man skal være parat til at prøve noget af og erkende, når man begår fejl – og så lære af fejlen. Og så gøre det igen, igen og igen. Det er vigtigt, at man tager fejltagelserne alvorligt og inkluderer dem i læreprocessen. For hvis man ikke fejler, så lærer man ikke noget nyt – og det er sådan kreative mennesker tænker, siger Tatiana Chemi.
Bogen Behind the Scenes of Artistic Creativity, hvor Tatiana Chemi og to kollegaer fra Aalborg Universitet interviewer 22 kunstnere, er netop udkommet.

Læs også på Videnskab.dk

Forskere: Skolerne magter ikke kreativitet og innovation