Bekæmpelse af bladlus: Så er der serveret for mariehønen
Jeg kigger på rosenbedet og græmmer mig. Mange af rosenknopperne er nærmest usynlige. Kolonier af bladlus dækker både blomsteranlæg og blade. De små forslugne insekter har deres snabler langt inde i planterne og er nu i fuld gang med at udsuge den søde rosensaft.
Bedet, der skulle have lyst op med farvestrålende blomster og grønne spændstige blade, risikerer at ende som en samling deforme misvækster.
Bladlus i store mængder er en alvorlig trussel for en roses trivsel. Planten bliver svækket af de sugende smådyr, og en svækket plante er sårbar over for angreb fra svampe, virus og andre insekter.
Læs også: Pas på kattens tænder
Biologisk bekæmpelse
Man bør naturligvis ikke bruge insektgift i sin have, så den metode er udelukket. Selv om man kan spule mange bladlus væk med haveslangen, vil det jo ikke forhindre dem i at vende tilbage, så snart vandkanonen bliver lukket.
Man kan fjerne mange bladlus med fingrene, men det er nemt samtidig at ødelægge de skrøbelige rosenknopper. Så kommer jeg i tanke om at prøve med biologisk bekæmpelse. Musvitter er fremragende til at spise bladlus, men det er lidt sent at bygge musvitkasser og sætte sig til at vente på, at fuglene flytter ind.
I stedet går jeg på udkig efter en mariehøne. Jeg har tænkt mig at gå frem i små etaper og planlægger at begynde med en enkelt af de smukke biller og så se, hvordan det udvikler sig. Der går forbavsende lang tid, inden jeg finder en mariehøne langt borte i havens modsatte ende. Den sidder og spilder sin tid på et kastanjetræ.
Der er ingen bladlus på træet, og jeg regner derfor med, at jeg gør billen en stor tjeneste ved at placere den i en lille æske og bære den hen til roserne. Jeg lukker den ikke ud med det samme. Jeg henter kamera og stativ og zoomer ind på en koloni af særligt delikate bladlus, og så er det tid til at slippe mariehønen løs på sit bytte.
Læs også: Dyrenes verden: Yoga Bjørn
Glubende appetit
Jeg havde regnet med, at den var lidt groggy efter opholdet i den mørke æske, og jeg frygtede, at den omgående ville flyve væk. Jeg havde imidlertid helt undervurderet mariehønens glubende appetit.
Så snart den havde forladt æsken, kastede den sig over nærmeste bladlus. Haps, og så var bladlusen fortæret, inden jeg fik stillet skarpt. Så gik mariehønen i gang med sit næste offer. Mariehønens kraftige kæber lukkede sig om endnu en bladlus, og i et forbavsende højt tempo forsvandt den også. På under 10 minutter havde mariehønen ædt fire velvoksne bladlus.
Det svarer vel nogenlunde til, at et menneske skulle spise fire kaniner på 10 minutter inklusive pels og knogler. Intet mindre end imponerende! 
Læs også: Dyrenes verden: Og der blev liv...
Vidste du det...
Der er omkring 50 forskellige arter af mariehøns i Danmark. Den mest almindelige er den syvplettede mariehøne. Den gamle historie om, at man kan se mariehønens alder ved at tælle dens pletter, er en myte. Forskellige arter mariehøns har forskelligt antal pletter, der ikke ændres med tiden.
Langt de fleste arter af mariehøns spiser bladlus, og det er både voksne mariehøner og deres larver, der æder løs af bladluskolonierne.
Musvitter og mange andre småfugle spiser også store mængder af bladlus. Voksne mariehøner smager grimt og kan udskille et ildelugtende sekret, så de har fred for fuglene. Musvitter vil imidlertid sikkert spise både bladlus og mariehønelarver, når de har muligheden.
Når en mariehøne lander i en koloni af bladlus, kan bladlusene frigive et advarselsstof. Det får de andre bladlus til at trække deres snabel ud fra blomsten, og så lader de sig falde til jorden, så mariehønen ikke kan få fat på dem. For haveejeren løser det også problemet med bladlusene.
Dyrefondet
Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.
Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.
