Billede med sommerfugle
Flere gode kreative idéer



Materialer til billede med sommerfugle
En gammel ramme med bagstykke. Pink hobbylak, pensel, mønstret karton, hvid hobbylim, guld vindseltråd og takkesaks fra Panduro Hobby, der oplyser nærmeste forhandler på pandurohobby.dk eller telefon 70 15 01 05.
Sådan gør du
Tag bagstykket ud ad rammen.
Mal rammen pink.
Klip et stykke karton i samme størrelse som bagstykket.
Lim kartonen på bagstykket.
Monter bagstykket i rammen.
Klip 2 forskellige størrelser sommerfugle ud efter skabelon, som du her som pdf-fil.
Hvor mange sommerfugle du vil bruge, bestemmer du selv.
Klip 2 stykker vindseltråd ud på hver 10 centimeter.
Læg de to vindseltråde i midten af den store sommerfugl på en klat lim.
Læg den lille sommerfugl oven på limklatten og vindseltrådene.
Lad limen tørre.
Fold så de fire stykker vindseltråd, der stikker ud i enderne til en snirkel.
Kom lim på bagsiden af sommerfuglen og lim den på baggrunden.
Klip med en takkesaks strimler af karton i en bredde på cirka 1,5 centimeter.
Lim strimlerne fast i kanten af rammen.