Børn og skrammer: Hvorfor puster vi?

Det er svært at få et svar på, hvor vanen med at puste på sår stammer fra, men én ting er sikkert: Vi gør det stort set alle sammen. Vores forældre gjorde det, og nu gør vi det. For de fleste af os ligger der altså ikke noget dybere bag, vi gør det bare nærmest automatisk, når vores barn har slået sig. Men giver det overhovedet mening, at vi gør det? Eller gør det bare ondt værre?

Afledning og ro på

Det at puste kan selvfølgelig betyde, at barnets opmærksomhed flyttes fra det dunkende sår til mor eller fars pust og følelsen af luft på huden. Det kan være den korte pause, der skal til, for at barnet kan komme ud af den oprindelige panikfølelse og bekræftes i, at der er nogen, der er i gang med at hjælpe.

Beroliger den voksne

Rent fysiologisk foregår beroligelsen dog kun i den voksne, når vi puster. Når vi trækker vejret dybt ind for at puste, beroliger vi vores egen vejrtrækning og får ro på den øgede puls, vi måske selv sidder med, så vi bedre kan koncentrere os.

Videnskab.dk har undersøgt, hvorfor det fungerer sådan. De har bl.a. spurgt lektor i Idræt og Ernæring Jacob Wienecke, som peger på det unikke ved vejrtrækningen, at den både er en automatisk funktion i kroppen, som regulerer sig selv, og samtidig er en funktion, vi bevidst kan styre.

Når vi bliver stressede eller forskrækkede, stiger vejrtrækningsrytmen af sig selv. Men vi kan styre den tilbage på ”sporet” ved at tage et par dybe indåndinger, som går ind og regulerer vejrtrækningens rytme. Det giver ro på kroppen og i hovedet.

Så måske er det i virkeligheden derfor, vi udfører det nedarvede ritual – for selv lige at ”puste ud” og få et par sekunders tænkepause, så vi kan håndtere skrammen hos barnet bedst.

Bedre løsning

Den dybe indånding hjælper os voksne – men det hjælper endnu bedre, hvis vi kan lære den videre til barnet, som har slået sig. Når dit barn kommer grædende hen til dig, så sæt dig ned i øjenhøjde, læg en hånd på barnets mave, og sig roligt: ”Træk vejret helt ned i maven”. Du skal ikke sige andet, og bliv gerne ved med at gentage det, til barnet har fået lidt ro på, og I kan se på skrammen.

Det har to funktioner: Ved at bruge mellemgulvet får barnet ifølge Jacob Weinecke luften længere ned i lungerne og kommer dermed lettere af med affaldsstoffet CO2, som ellers kan gøre én træt. Og opmærksomheden flyttes fra smerten til noget, barnet kan styre, nemlig vejrtrækningen.

Teknikken har desuden den fordel, at den ruster barnet til at håndtere skrammer, smerte og modgang resten af livet og i de situationer, hvor mor eller far ikke er i nærheden.

Træk vejret – og behandl

Når der er ro på, kan vi få et overblik over skadens omfang. Er såret dybt, stærkt blødende eller placeret et kritisk sted, kræver det en tur til lægen. Er det en mere typisk skramme som et skrabet knæ, en rift eller et mindre snitsår, kan I roligt behandle det selv. Såret skal først renses grundigt, og så skal der et plaster på, som lader huden ånde, mens helingen er i gang.

Hansaplast Sårspray 100 ml, Hansaplast Universal Strips plaster 40 stk, Hansplast Sårsalve 20 g

Effektiv sårpleje

Den bedste sårpleje og heling får du ved at bruge gode kvalitetsprodukter beregnet på hurtig og hygiejnisk heling. På den måde forebygger du infektion og får op til dobbelt så hurtig healing som et ubehandlet sår.

• Sårrensning: Brug Hansaplast Sårspray for at forebygge infektioner i såret hurtigt og nemt.
• Sårbeskyttelse: Beskyt såret mod udefrakommende snavs og bakterier med et plaster eller en steril sårbandage, der lader huden ånde. Hansaplast har i forskellige størrelser, former og materialer.
• Sårheling: Hjælp såret med at hele hurtigt, sikkert og uden at danne ar ved at smøre det jævnligt med helende Hansaplast Sårsalve.

Hansaplast forhandles i landets apoteker og kan købes online her.