Brev til Mimi: Giv igen til din nærige søster

Kære Mimi
Vi er to søstre sidst i 40’erne, og vi er begge gift og har hver to børn. Vi har altid haft et tæt sammenhold i familien også med vores mor. Desværre mistede vi vores far for fem år siden. Min søster er to år yngre end jeg, og jeg har længe ment, at hun var temmelig påholdende, grænsende til det nærige. Til en middag hos hende bliver der serveret billig vin i papboks, og desserten er regnbueis. Hun er aldrig gået op i madlavning, og det er selvfølgelig helt i orden. Min mand plejer at drille min svoger med, at de altid køber discount-øl. Men svogeren siger, at når de bare er kolde, går det nok.

Plettet sweater i julegave

Alt det har vi vænnet os til, men hendes seneste påfund er at købe genbrugsgaver. Vi har altid givet hinanden, børnene og vores mor jule- og fødselsdagsgaver, men de senere år har min søster købt gaverne i genbrugsbutikker. Ifølge hende kan man få så mange gode ting, og desuden er genbrug godt for miljøet. Det er bare den detalje, at hun ikke selv går i genbrugstøj eller køber genbrug til sit hjem!
Til jul fik jeg en striksweater med mistænkelige pletter, og den har jeg ikke lyst til at gå med. Det kan godt være, at jeg er sippet, men jeg bryder mig ikke om at gå i andres tøj, medmindre det er fra en veninde. Min ældste datter skal snart flytte hjemmefra og fik til sin fødselsdag fem tallerkener, seks umage krus med adskillige skår og en tepotte, hvor låget var revnet. Min mor fik i fødselsdagsgave nogle bøger, og det er sådan set fint nok, for hun er glad for at læse. Men fire bøger til 20 kroner stykket, det er godt nok billigt sluppet, når min mor giver fine og dyre gaver til os alle.
Min mand gider ikke at blande sig. Han har foreslået, at jeg gør det samme, når jeg køber gaver til hende. Men det virker barnligt, når jeg ellers aldrig går i genbrugsbutikker. Jeg har foreslået, at vi skal stoppe med gaver, men det er der ingen, der er enige i. Det er ikke, fordi min søster ikke har råd. Hun har bare ikke lyst til at slippe pengene, og det kan være svært at argumentere imod hendes miljøhensyn. Skal jeg sige noget til hende, eller skal jeg lade som ingenting og være irriteret indvendig?
Kærlig hilsen Søster

Det kan hun ikke være bekendt

Kære Søster
Jeg kan jeg godt forstå, du er irriteret. For mig lyder det, som om din søster er en fedtsyl og bruger miljøhensyn som en dårlig undskyldning. Jeg kan ikke selv fordrage nærighed. Der er mennesker, der ikke har råd til dyre gaver, men det er noget helt andet. Overordnet mener jeg, at man skal give af et godt hjerte, og så er prisen underordnet. Men her er vist mere på spil.
Jeg synes, du skal sige direkte til din søster, at hun ikke kan være sin opførsel bekendt, og så må hun blive sur eller fornærmet. Men at gå stille med irritationen går mest ud over dig selv, og hun bliver ikke anderledes, hvis du ikke taler med hende. Og så synes jeg faktisk, din mands forslag er helt fint: Find noget i en genbrugsbutik, pak det flot ind og giv hende det med et stort smil og ét: – Du er jo så glad for genbrug! Så kan hun måske fatte det.
Kærligt talt Mimi