Brev til Mimi: Jeg skammer mig over min baggrund

Hej Mimi
Det er måske mig, der er tosset her, men nu skriver jeg alligevel til dig. Jeg kommer fra en arbejderfamilie, og der er ingen af os, der har fået en flot uddannelse eller lignende, og jeg har egentlig altid skammet mig lidt over det.

Kæresten kommmer på weekend

Min søn er den første til at bryde det mønster. Han læser til læge og studerer langt væk, og derfor besøger han os ikke så tit. Nu kommer han snart hjem en hel weekend med sin nye kæreste, som også læser til læge. Jeg er så glad for, at han har fundet en pige, og jeg glæder mig til at møde hende. Men jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg skal opføre mig. Skal de sove i vores senge? Så kan min mand og jeg sove i gæsteværelset. Hvad skal jeg servere? Vil hun synes, at vores hjem er grimt, og at jeg er dum? Jeg er så nervøs og vil gerne gøre et godt indtryk, men jeg føler mig underlegen.
Hilsen HP

LÆS OGSÅ: Brev til Anne-Marie Østersø: Bedsteforældrene gør forskel

Vær stolt af dig selv

Kære HP
Jamen, søde du. For det første vil jeg ønske dig tillykke med, at din søn er kommet langt i sin uddannelse. Det er flot. For det andet: Hvad i alverden har du at skamme dig over? Der er nogen, der tror, at lange uddannelser er lig med klogskab og at være fin! Det er helt forkert. Du og din mand skal opføre jeg fuldstændig, som I plejer, og I skal selvfølgelig ikke sove på gæsteværelset på en madras. Det er de unges opgave. Du og din mand har givet jeres søn en god barndom, og han er i gang med en uddannelse. Vær stolte af det og tag det helt roligt. Server noget god mad for de to. Du kender jo nok din søns livretter. Ellers er der opskrifter nok her i dette fortrinlige blad, og jeg kan også anbefale en mørbradgryde. Den er altid en succes. Men dine mindreværdskomplekser kan du godt glemme alt om.
Kærligt talt Mimi