Livsstil

Brev til Mimi: Min bror bliver chikaneret af ekskæresten

23. december 2020 af Dorthe Wamsler. Modelfoto: Panther Media
"Søster" er bekymret for sin bror, fordi han bliver chikaneret af sin ekskæreste. Broderen er nyforelsket, men hans tidligere kæreste forfølger ham blandt andet med modbydelige telefonopkald. "Søster" er dog i tvivl om, hvorvidt hun kan tillade sig at blande sig og beder om Mimis råd.

Hej Mimi
Jeg har et spørgsmål, der handler om min bror og hans nye kæreste. De mødte hinanden for nogle måneder sider og er meget forelskede, og jeg er glad på deres vegne.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Overvåger lejligheden

Før min bror mødte sin kæreste, var han sammen med en mærkelig pige, og hele familien var lettet, da han slog op med hende. Nu har jeg hørt, at ekskæresten ikke kan slippe ham og chikanerer ham med modbydelige sms’er og telefonopkald og ligefrem overvåger ham uden for hans egen lejlighed. Jeg er blevet meget urolig på hans vegne – det er ikke noget, han selv har fortalt om. Jeg er bekymret for, hvad det kan gøre ved forholdet til den nye kæreste, og hvordan han håndterer det. Skal jeg blande mig, eller skal jeg håbe på, at han kan klare det selv?
Mange hilsener Søster

LÆS OGSÅ: En læser fortæller: Jeg var besat af min ekskæreste

Saml beviser

Kære Søster
Det må sørme være meget ubehageligt, også for et ret nyt forhold, og jeg kan sagtens forstå din bekymring.
Vi er alle ofte i tvivl om, hvorvidt vi skal blande os i problemer, som vedrører vores nærmeste. Jeg synes, at det er klogt at at spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg blander mig?
I dit tilfælde kan din bror selvfølgelig vælge at sige, at det ikke kommer dig ved, men værre kan det vel heller ikke gå? Jeg synes, du skal sige det, som det er: At du har hørt “ude i byen”, at hans ekskæreste forfølger ham. Derefter kan du spørge, om der er noget, du kan gøre. Du kan måske råde dem til at gemme alle beviser på chikanen, for eksempel sms’erne. Desuden vil den nye kæreste sikkert være glad for lidt ekstra venlighed fra din side, for hun lider formentlig også under “belejringen”.
I sidste instans kan din bror få politiet til at gribe ind med et tilhold, men lad os håbe, at ekskæresten snart køler af, og at det unge par holder til belastningen.
Kærligt talt Mimi

Sponsoreret indhold