Brev til Mimi: Min datter giver mig skylden for sit misbrug

Hej Mimi
Min datter er desværre alkoholiker, og selv om jeg flere gange har prøvet at støtte hende i at stoppe, er det ikke lykkes.

Jeg har aldrig selv drukket

For nylig kom vi op at skændes, og i kampens hede anklagede hun mig for, at det var min skyld, at hun drak. Det blev jeg utrolig ked af, og jeg mener ikke, hun har ret. Jeg har aldrig drukket, og der har sjældent været spiritus i mit hjem. Og jeg har altid prøvet at støtte hende, selv om hun har et misbrug. Hvordan løser jeg det her?

Mvh JK

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Drikker du for meget?

Grav dybere

Kære JK
Det er ikke så nemt lige at løse, og der var meget mere, jeg skulle vide, hvis jeg skulle kunne råde dig rigtigt
Men måske overhører du noget vigtigt, når din datter siger, at det er din skyld, at hun drikker. Det har formentlig ikke noget med at gøre, om du har haft spiritus i hjemmet eller ej. Det ligger desværre nok meget dybere. Hvis hun vel at mærke mener det alvorligt, og det ikke bare er en bekvem undskyldning.

Lyt til hendes kritik

Derfor vil jeg råde dig til at få hul på en samtale, hvor du stille og roligt spørger om, hvad hun mente med den bemærkning. Det kan måske ikke kurere hendes alkoholisme, men det kan lette hendes hjerte at få det sagt. Husk at lade hende tale og tage hendes eventuelle kritik til dig uden straks at tage til genmæle
Det næste er, om din datter er interesseret i at få hjælp til at komme ud af misbruget? Hvis ja, synes jeg, I sammen skal søge hjælp. Begynd hos lægen. Jeg ved ikke, hvilke tilbud der findes i jeres by, men mange kommuner har tilbud om hjælp til at komme ud af misbrug.Og så må du selvfølgelig fortsat støtte din datter uanset misbruget. Det gør ondt at se på, men det gør mere ondt at afskrive et barn.
Kærligt talt Mimi